meget som det forbauset os, at fartøiene efter den voldsomme medfart, de hadde vært utsat for, var næsten likesaa tætte efter som før stormen. Dette maatte først og fremst skyldes fartøienes sterke bygning, dernæst den solide maate, som vi hadde stuvet rammene paa.
Som vi ser var dette en temmelig farlig situation. Men det forskrækket ikke Ross og hans kjække ledsagere. Saasnart stormen var over, gjorde de skibene fast ved samme isflak — et paa hver side — og begyndte reparationene. Tømmermændene holdt paa uten stans i to dager. De reparerte „Erebus”s ror og gjorde et helt nyt til „Terror”.
Den 24. januar om aftenen var alt igjen i orden og seil sat paa begge skuter. Fremkomsten blev det daarlig med, for hele ispakken var i sterk drift mot nord og førte begge med sig. Efter alle anstrengelser, efter alle farer var de næsten paa samme plads som de hadde været 3 uker i forveien. —
Den 26. januar slaknet endelig isen og med en nordlig bris stod de sydover. Uten sorg tok de farvel med de isfjeld, de hadde drevet sammen med i saa lang tid. Den 28. januar fik de en observation, som gav 67° 39’ s. br. og 155° v. l. Et temmelig nedslaaende resultat maa det ha været. Efter at ha arbeidet sig gjennem 800 kvartmil is befandt de sig bare en halv grad søndenfor det sted, Cook hadde rukket uten at møte is.
Dette er bare et av de mange eksempler paa usikkerheten av isnavigeringen. Et aar aapent — et aar hermetisk lukket. Der var intet andet for end at tvinge sig frem mot S. V I den retning var der svak antydning til aapent hav. — Den 1. februar blev vandhimlen større og tydeligere, og netop som natten satte ind, rak de hen imot det aapne
