dype dal imellem dem var opfyldt av en svær rullende ismasse. Og naar fartøiene seg ned i dalene, kunde bare de øverste mastetopper av det ene skib sees fra dækket paa det andet. Av dette vil man kunne gjøre sig en forestilling om hvor høie sjøene var, og hvilken farlig stilling fartøiene laa i.
Natten begyndte nu at sætte ind og kastet en mørk skygge over den oprørte scene, og dette gjorde vor situation om mulig endnu mere haabløs og hjælpeløs end før. Det hadde faldt tæt sne de sidste timer; men ved midnatstid holdt det op at sne, og vinden sprang om paa vest med den følge, at sjøen hurtig begyndte at lægge sig. Vistnok fik fartøiene endnu mange støt, saa kraftige at de vilde ha ødelagt ethvert almindelig fartøi, men de var dog svake i sammenligning med de tidligere og gav os haab om, at vi allikevel tilslut vilde komme frelst ut av det.
I nattens mulm og mørke var vi blit ført mellem en række av isfjeld, som vi om morgenen fik øie paa langt til luvart, og som hjalp til at holde den større drivis borte, saa vi fandt pakken langt mere aapen. Det lykkedes mig omsider at ro over til „Terror” i en av vore baater. Jeg var meget ængstelig for denne skute, for jeg visste, at den hadde faat langt værre skade end „Erebus”, tiltrods for den omhyggelige og dygtige maate, den var blit manøvrert paa og holdt paa plads den hele tid.
Det viste sig, at roret var fuldstændig ødelagt og skibet i stævnen saa bøiet og vridd, at det vilde bli meget vanskelig at faa anbragt vareroret, som vi heldigvis hadde i bakhaand. Under enhver omstændighet vilde dette bare la sig gjøre under meget gunstige omstændigheter. Den øvrige skade var av mindre betydning. Og det glædet os like saa
