med, for at kunne gi desto mere plads for den anden gruppe, de egentlige antarktiske reisende, som med kjendskap til jordklodens utseende satte kurs over de store verdenshav, for mot syd for der at ramme det antarktiske uhyre — i hjertet om det vilde lykkes.
Med takk og beundring skal de altid mindes de første sjømænd, som styrte sine skuter ut i storm og tykke og øket vort kjendskap til islandene sydpaa. Modige mænd!
Nutidens mennesker, som vet saa god besked om jordkloden, og som har alle moderne kommunikationsmidler til sin raadighet, kan vanskelig helt fatte, hvilken indsats av uforfærdet mod disse mænd gjorde paa sine færder.
Mot det mørke ukjendte styrte de sin kurs, stadig utsat for at bli opslukt og tilintetgjort av det store mystiske, ufattelige, som fandtes derute etsteds.
Liten var begyndelsen, men efterhaanden blev meget vundet. Den ene landstrækning efter den anden blev opdaget og underlagt menneskers magt. — Kjendskapet til vor klodes utseende blev stadig større og større og antok fastere form. Dyp bør vor taknemmelighet overfor disse første opdagere være.
Og endda hører man den dag idag folk spørre forundret: Hvad skal disse opdagelsesreiser tjene til? Hvad nytte har vi av dem? Smaa hjerner, svarer jeg altid mig selv, rummer bare tanken om det daglige smør og brød.
Henrik, prins av Portugal, fortjener altid at mindes som foregangsmand paa den tidligste forsknings omraade. Gang paa gang sendte han sine vel utdannede, dygtige sjøfolk ut for at gjøre opdagelser. Hans utrættelige arbeide
