at rykke ind i Byen og bemægtige sig samme, medens Oberst Christer Schlippenbach med 600 Mand og en ligesaa stor Reserve under Oberst Liebert Rosenstjerna fik Befaling at trænge ind imellem Borgerskandsen og Fæstningen for at afskjære saavel Besætningen paa Borgerskandfen som den i Byen Adgang til at trække sig tilbage til Fæstningen. Ved denne sidste Afdeling var Kongen selv, og i Spidsen for samme gik 58 Dalkarle, der frivillig havde meldt sig; dem anførte Kapitain Rutensparre.
Carl kom saa uventet paa Grabows Forvagt, at den neppe fik Tid til at afskyde sine Geværer og derved at varsle Besætningen om den overhængende Fare. Den trak sig derpaa ilsomt gjennem den ydre Borgerskandse og fik knap Tid til at affyre de tre Feltkanoner, som laa ved Indgangen. De Svenske, hvis Fortrop strax besteg den ydre Borgerskandse, vare de Norske saa nær i Hælene, at da de kom til den indre Borgerskandses Port, vare de Svenske ogsaa der, saa de nær havde trængt ind med dem. I det afgjørende Øieblik smeldtes Porten igjen; men de Svenske begyndte nu at storme den indre Skandse paa flere Steder. Ved Skuddene og Allarmtrommen, som strax rørtes, vaktes imidlertid baade Soldat og Borger. I Forskandsningen førte tillykke for Nordmændene den ligesaa raadsnare som tappre Landsberg Kommandoen. Hver løb til sin Post, Nogle halv paaklædte, Andre i den bare Skjorte, og hver gjorde sit Bedste under Ledelse af Landsberg og hans Kaptainer Schlanbusch og Hausmann. Senere kom ogsaa en Del af de vesterlenske Soldater og nogle Borgere til. De Svenske vare saa nær, at de stak med Bajonetterne gjennem Pallisaderne paa dem, som stode indenfor. Kampen var heftig og blodig. Oberst Schlippenbach blev skudt i det samme Øieblik, han forsøgte at støde Skandseporten op. Gustav Ruten-
