som vare anlagte paa Kirkegaarden, var stillet en Vagt i Kirkeporten. Paa Torvet stod nok en Vagtpost under Kapitain Knudsen. Den saakaldte Borgerskandse bestod paa den Tid kun af en ydre Pallisadering og af et indre Verk, der paa tre Sider var bygget af Sten, men paa den fjerde Side mod Fæstningen kun havde en Pallisadering. I Borgerskandsen laa de 300 Thrøndere, der anførtes af Oberstlieutenant Landsberg og Kapitainerne Schlanbusch og Hausmann. Paa Overbjerget, der udgjør et Udenværk til Fæstningen, laa en liden Besætning under Lieutenant Michelet. En Skytspram, der laa tæt ved Byens Sørside, var besat af Friskaren, nogle Søfolk og Borgere[1]. Kommandoen i Byen førte som sagt Oberstlieutenant Steen Blix af vesterlenske Regiment.
Saaledes vare de Norskes Forsvarsanstalter, da Carl besluttede en Overrumpling. Planen til dette Foretagende var dristig, men dog vel udtænkt, og der var virkelig Formodning om, at Foretagendet vilde lykkes.
Natten til den 4 Juli, som var en Løverdag Klokken brød Carl selv op i Spidsen for 2200 Mand og togede i al Stilhed imellem begge Osklevene forbi Stakkestad paa temmelig ubanede Veie til Skaaningsfossen, Mil Nord for Fredrikshald. Her var et Vadested over Tistedalselven. Svenskerne gik over, skjønt Vandet stod dem op under Armene, idet de holdt deres Vaaben over Hovederne. Næsten uformærkt nærmede de sig nu langs Tistedalselvens østre Bred baade Fæstningen og Byen. Carl delte nu sine Folk. Den prøvede Oberstlieutenant R. Fuchs med 600 Mand og en Reserve af 400 Ryttere under Oberst Löwenstjerna blev befalet gjennem Elvegaden
- ↑ Denne Stykpram, der gjorde megen Nytte under Fredrikshalds Forsvar, var bygget efter Raad af Lieutenant Even Kraft (se hans Beretning om hans Forhold i Krigen).
