Hopp til innhold

Side:A. Faye - Carl XII i Norge.djvu/95

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

–86–

sparre førte kun 7af sine tappre Dalkarle ud af Kampen. Resten laa døde eller saarede paa Valpladsen. Carl, som under den stærkeste Ild fulgte tæt efter den uforfærdede Kapitain, udnævnte ham paa Stedet til Major. Efter et Tab af henved 300 Mand, blandt hvilke foruden den nævnte Oberst Schlippenbach vare Majorerne Spalding og Silfversparre, forlod Carl med uforrettet Sag Borgerskandsen for at forene sig med hans øvrige Folk, som imidlertid havde havt en varm Dyst i Fredrikshalds Gader. Rutger Fuchs var gjennem Elvegaden trængt ind i Byen, hvor man var beredt paa at give ham en varm Modtagelse. Ved Kirken var nylig af Borgerne anlagt et Batteri paa 9 Kanoner. Arkelimester Peder Hvid rettede dem mod den fremrykkende Fiende, og en heftig Kamp opstod. Først efter at næsten alle Forsvarerne vare dræbte eller saarede, bleve de Svenske Mestere over dette Batteri. Her faldt Lieutenant Schow af det vesterlenske Regiment og Lieutenant Mortensen ved Landdragonerne. Blix bød nu Kaptain Knudsen, der havde Vagt paa Torvet med 50 Mand, at ile mod Kirken og Kirkegaarden for at hindre Fiendens videre Fremrykken. Han holdt ud der i henved 2 Timer, men maatte da, efter at have faaet 30 Mand dræbte eller saarede, vige for Overmagten. Kjæmpende trak han sig i god Orden længer ind i Byen, hvor der opstod en almindelig Gadekamp, da Carl med sine øvrige Folk kom ned forbi Borgerskandsen over Pipperbjerget. Kapitain Offenberg, der med endel Folk stod i Gaden, da Carl rykkede ind i Byen, gjorde vel Modstand, men maatte vige, efter at Nogle af hans Folk vare faldne, Andre saarede og han selv var skudt gjennem Armen[1]. De Svenske stødte derpaa paa Blix, tom var stegen til Hest, strax han fik Underretning om Fiendens Angreb, for at ordne Alt til tapper Modstand.

  1. Rist 86.