foran. De stødte paa en Forpost af to svenske Dragoner, af hvilke den ene stod med det ene Ben i Stigbøilen, idet han havde lænet sit trætte Hoved mod Sadelen. Paa Thors Raab: „Sover Du, Kammerat!“ vaagnede han, men i samme Øieblik faldt han død til Jorden ved et Hug af Thors gamle, fra Fædrene arvede Slagsværd, medens Paul strakte den anden Dragon til Jorden ved et Skud. Derpaa sprængte man Gaardsporten, som var tillukket.
En Beretning lyder, at Oberst Löwen havde afdraget sine store Rytterstøvler og sad ved Kakkelovnen og varmede sig, medens 2 Ritmestere, som vare i Stuen hos ham, laa paa Bænken, da de henved Klokken 2 om Natten overraskedes ved at Vinduesruderne klirrede og Kuglerne susede om Ørene paa dem. Efter en anden Beretning sad Obersten ved den syge Prests Seng, da Skuddene hørtes[1].
Maaske har Obersten efter Aftensmaaltidet fulgt Anna ind til den syge Ramus for at hilse paa eller se til sin syge Vert og er derpaa vendt tilbage til Storstuen, hvor hans Officierer sov og han selv varmede sig ved Ilden, og er da, strax han hørte Skuddene og Allarmen, ilet tilbage til Prestens Sygeseng, ei, som Sagnet gaar, for at dræbe Prestekonen, men for at faa dem til at gaa ned i Kjelderen, da Kuglerne allerede fore gjennem Vinduerne. Han ilede derpaa ud i Døren og raabte efter sin Ridehoppe, men stødte allerede her paa de indtrængende Norske. Han slog strax Døren i Laas og sprang ud af Vinduet for at trætte og ordne sine Folk, men han naaede ei længer end ud paa Jordet strax nedenfor Kirken, hvor han blev omringet og fangen.
Klokken var da som sagt henved 2 om Natten. De Norske havde med største Hurtighed gaaet løs paa de
- ↑ Gjessing IV 329.
