Svenske i og om Prestegaarden. Disse bleve fuldstændig overraskede. Den svenske Kapitain Bruun blev strax i Begyndelsen skudt. De af de svenske Dragoner, der vare fremmest og ikke strax kunde komme til Hest, ordnede sig tilfods og gave i Mørket en Salve, som dog ingen synderlig Skade gjorde. Nu gik det løs med Sablerne og „udviste Kapitainerne Mathieson og Sehested, Lieutenanterne Koplow og Collin da deres største Tapperhed, som og det medhavende Mandskab“[1]. De Svenske, som havde mistet sine Førere og vare ubekjendte baade med Stedet og de Norskes Antal og i Mørket intet Sted vidste, hvorhen de kunde ty, kom med deres Heste i største Forvirring ved denne pludselige „Skyden, Raaben, jammerlige Hylen og store Skrig. Nogle bleve fangede. Andre bleve næsten uden Modstand nedsablede og Andre som vare komne til Hest, gjorde vel Modstand, men bleve slagne og trak sig, en Del til Hest og en Del paa Hosesokkerne, op til Tandberg til sine Kammerater.“
Allemander, som med 25 Mand var stillet paa Veien til Vikersund, blev saa forskrækket, da han hørte Skyd-
- ↑ Grüner 98. – Thor Hovland, der i Sagnhistorien og den upaalidelige Beretning hos Gjessing IV 330 er Dagens Helt, nævnes ei af Grüner, men berømmes svarligen hos Gjessing, der beretter, at han var et Underværk af Styrke og Tapperhed, at han alene opholdt en hel fiendtlig Trop i et Led (!) og at han med egen Haand nedsablede 25 Mand (!!) Da Madame Ramus Dagen efter Slaget gjorde de norske Officierer et Gjestebud, satte hun Thor Hovland tilbords med dem med de Ord: „Siden han havde ført dem an og havde største Del i Udfaldet, saa var han vel den Ære værd.“ Ellers, tilføies der, udmærkede sig blandt de norske Osficierer de to Kornetter Klæboe og Colding og en Underofficier Jonstrup, der siden blev Kapitain og gift med Madame Ramus’s Broderdatter (331). Ligeledes udmærkede sig Underofficier Hans Olsen Fremming fra Eidsvold, der fik 3 Heste skudt under sig. Han døde som Oberst. (I hans Vaaben staar et Hestehoved og 3 Kugler).
