Side:A. Faye - Carl XII i Norge.djvu/46

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

holdtes Hovedkvarter. Paa den endnu saakaldte Svenskeslette ved Jomfrubraaten paa Egeberg skal de Svenske have havt en Leir. Fra Stubljan til Landeveien seer man endnu Spor af en Transportvei, som de Svenske skal have anlagt[1].

    skedigede og fattige Overgevaldiger Storhammer, som Kongen udspurgte om, hvorledes Slottet var forsynet, om Veiene til Drammen osv. Da Storhammer under Samtalen havde sin Snusdaase i Haanden og tog sig en Snus, tog Kongen Daasen fra ham med de Ord: „Gubbe, har Du ingen bedre Daase end den?“ Da denne svarede Nei, gav Kongen ham Daasen tilbage og bød ham ikke at gaa uden sine Grændser, men komme til ham, naar han sendte ham Bud. Da han igjen aabnede Daasen, fandt han 2 Dukater i samme. Hans Møller, „der var kommen fra Underfogedembedet“, berettede, at han med Familie, da Svensken kom, var flygtet ud til Lambretsæter, hvor han en Nat blev taget af sin Seng af svenske Ryttere, som ledsagedes af Polykarp, og ført til Mörner, der endnu laa. Han spurgte, hvorfor Byfogden var bortreist, og bød ham under Trusler at forføie sig til sit Hus, der var tæt ved Hovedkvarteret, og indfinde sig næste Morgen. Han maatte nu udføre Mörners Befalinger, tilsige Borgerne at møde i Hovedkvarteret, hvor der handledes om Kontributionen, sætte Taxt paa alle Slags Varer osv. Han beklagede sig over, at han Morgenen efter at de Svenske havde forladt Byen blev fængslet, ført paa Akershus, sluttet i Jern og havde tilbragt 5 Uger blandt Misdædere. (Haandskrift i Universitetsbibliotheket).

  1. Efter Sagnet skal de Svenske fra Svenskesletten have beskudt Fæstningen med sin berømte Kanon „Langemari“ eller som den ogsaa kaldtes „Skjegga“, hvorom de sagde:

    „Naar Skjægga begynder at knægga,
    saa ramler baade Mur og Vægga.“

    Dens Kugler gjorde Fæstningen saa megen Skade, at Kommandanten tilbød en dristig Livsslave Friheden, hvis han vilde svømme over Fjorden og fornagle Kanonen. Han udførte lykkelig Vovestykket og fik Friheden. I Michael Lunds Bog om Verden kaldes Kanonen Kætt-Skægga, hvorom Svensken sagdes „Når Skægga kommer at brega, da refnar mur og vega,“ og der berettes, at en Konstabel listede sig over, anstillede sig som gal og