Hopp til innhold

Side:A. Faye - Carl XII i Norge.djvu/45

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Vandstraale saa tyk som en Mands Arm paa Hovedtangen paa Fæstningen. Derved forsynedes nu Besætningen rigelig med Vand under hele Beleiringen. Først nogle Dage, førend Fienden ophævede Beleiringen, sagtnede Vandet og standsede tilsidst ganske[1].

Mod Slutningen af Marts kom Generalmajor Grev Magnus Julius de la Gardie over Grændsen ved Vinger og videre til Christiania medførende Dalregimentet og 30 Mand af Adelsfanen[2].

Under Opholdet i Christiania boede baade Kongen og General Mörner i Tydskeren Garver Polykarpus Reimanns Gaard, der efter Sagnet skal være Vognmand Grues Gaard i Store Vognmandsgaden[3]. Her

  1. Grüner 95. 100 Dragoner, ledsagede af Polykarp Reimann, havde været oppe ved Stampemøllen og der afskaaret Vandrenderne. Samme Uge fik han 7 Dukater.
  2. Nordberg II 565.
  3. Af det Forhør, som efter Carls Afmarsch blev optaget over ham, Generalgevaldiger Fredrik Storhammer og forhenværende Underfoged Hans Møller, der fængsledes og tiltaltes som Folk, der havde gaaet Fienden tilhaande, oplyses, at den Dag de Svenske besatte Byen holdt en Mand i en Slæde udenfor Garverens Hus og spurgte, om det ei var her, Garver Polykarp boede. Paa Svaret „Jo her er jeg“, erklærede Manden, som var General Mörner, at han strax skulde oplade sin Dør, da han der vilde have sit Kvarter, og spurgte, om han ei havde seet Kongen. Da Garveren svarede Nei, kjørte Mörner længere ned i Gaden, men kom snart tilbage med en Hob Ryttere, som blev sat rundt om i Gaden. Mörner steg da af Slæden og gik ind i Huset, ledsaget af Flere, blandt hvilke Kong Carl selv, der befalede, at et Kammer ovenpaa skulde ryddiggjøres, saa der kun blev en Stol og Bordet tilbage. Derpaa bød han, at noget Halm skulde opbæres, hvilket skede. Siden befalede Mörner Polykarp, som stod i Tøfler og Underklæder, trods al Indsigelse, at stige paa en Hest forat vise Svenskerne den store Voldport, og siden maatte han ofte gaa de Svenskes Erinder i Byen. Gjennem ham fik Mörner ogsaa fat paa den gamle af-