Fæstningen og spares. Heraf benyttede sig imidlertid ogsaa de Svenske, idet de paa Gaderne holdt sig nær ved de Norske og saaledes ogsaa undgik Faren. En Del Norske, især Tjenestefolk, bleve dog skudte paa Gaderne. Den 9 April fik en svensk Generalfiskal begge Benene afskudte og den 17 mistede den svenske Oberst Mentzner det ene Ben i Vaterlandsgaden. De Svenske, som bleve skudte, bleve begravne paa Akers Kirkegaard.
Da Kommandanten holdt sig rolig inden Fæstningens sikkre Mure, og de Svenske savnede de til en ordentlig Beleiring fornødne Kanoner, er denne Beleiring fattig paa mærkelige Begivenheder. Den eneste Krigsbedrift, som omtales, var et Udfald i April, hvorved den norske Kapitain Johan Christopher von Koss blev skudt. Hans Søn Lieutenant Christian von Koss, der deltog i Udfaldet, indlagde sig Berømmelse ved det Mod og den Udholdenhed, han lagde for Dagen ved at redde sin Faders Lig og selv bære det tilbage til Fæstningen[1].
De Svenske gjorde dog, hvad de kunde, for at komme i Besiddelse af Fæstningen. Paa Byens Kirkegaard[2], der laa ved den nu saakaldte Prindsestald, anlagde de et lidet Batteri paa nogle Feltkanoner, hvormed de beskjøde Fæstningen. Samtidig afskar de Vandrenderne, som ledede Vand op paa Fæstningen, for derved at bringe Besætningen i Knibe, men Fæstningen var forsynet med dybe Vanddamme, der især om Vaaren ei skortede. Dertil kom, at nogen Tid, efter at Vandrenderne vare afskaarne, banede Vandet sig selv en ny Vei og sprang op som en
- ↑ Denne Bedrift blev besungen i Digtet: „Kjærllghed og Mandhaftighed udi en Norsk Ligbegjængelse 1713,“ der findes i Samling af smukke danske Vers S. 139.
- ↑ Lange om hellig Trefoldigheds Kirke og Kirkegaard. Illustreret Nyhedsblad VI 30. Kart over Christiania og Akershus fra 1650 sammesteds VII 30, og af 1680 og 85. S. 35.
