Side:A. Faye - Carl XII i Norge.djvu/23

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

bage mod en Grind, som fandtes paa Veien til Skattum. Kruse angreb derpaa en anden Hob Svenske, som holdt under Bakken, og drev den op mod Husene paa Riser, som laa paa den steile Bakke, der hviner sig 400 Skridt ovenfor Broen. Her havde Arveprindsen af Hessen faaet samlet og ordnet sine Folk, og et heftigt Sammenstød fandt her Sted lige ved Husene. Kruse stødte selv paa Arveprindsen og bibragte ham ved sit Pistolskud et farligt Saar i Laaret og Hoften, som gjorde, at han som kampudygtig blev bragt ind i Stuen paa Riser, medens Kuglerne susede om ham og bleve siddende i Døren og i Væggene[1].

Her var det vel ogsaa, at Carls Yndling, den kjække General Poniatowsky, fik 2 Kugler i Halsen, som nødte ogsaa ham til at forlade Kampen. Imidlertid var Kong Carl, der havde Kvarter paa Nabogaarden Skattum, kommen paa Benene og søgte med største Iver at faa sit der værende Mandskab til Hest. Da det syntes ham, at det gik for sent, sprængte han paa sin Ganger foran sine Dragoner, kun ledsaget af 30 Mand, især Officierer, og naaede til en Grind, som den svenske Forvagt paa sit Tilbagetog maatte igjennem, men hvor de efterfølgende Norske ogsaa vilde efter. Her kom Carl i største Fare. En Gang var han nær ved at blive fangen, men blev frelst af sin Generaladjutant Gustav Rosen. Hans Kappe blev sønderrispet af Hug og Kugler, men han selv usaaret. Imidlertid strømmede de Svenske ned fra Skattum og Kongen blev frelst af denne Vaande[2]. Sin bleve de Norske, som ved

  1. De gamle Bygninger ere nu nedrevne. Stuen, hvori Arveprindsen laa, stod paa det Sted, hvor Stolpeboden nu staar. Kuglerne bleve længe efter bevarede og forevistes som Minder om Kampen. Gjellebøl og Hojer berette begge, at Arveprindsen blev saaret af Kruse selv.
  2. Handl. rør. Skand. Hist. VI 294. Nordberg II 500. Fryxell.