dette Sammenstød sandsynlig anførtes af Hans Michelet, overmandede[1]. Michelet var en gammel erfaren Krigsmand, som skal have fraraadet Kruse dette forvovne Angreb, men da det dog fandt Sted, kjæmpede han som en Helt. Under Kampen nedhug han med egen Haand mangen Fiende, inden hans Hest blev skudt under ham, og han selv blev saaret. Omringet paa alle Sider vilde han dog ei overgive sig, „men forsøgte at forsvare sig til det yderste med utrolig Tapperhed.“ Udmattet af sine Saar sank han i Knæ, men vedblev at værge sig med sin Klinge, indtil han segnede under Fiendens Hug og Stik[2].
Da Kruse under Kampen paa Riser saa, hvorledes de Svenske kom sprængende ned fra Skattum, og vel erfarede eller anede, at Michelet ei længe kunde modstaa saadan Overmagt, og at han selv da lettelig kunde blive afskaaret fra den omtalte Bro, lod han Liveskadronen svinge af og „Fienden hug efter hannem.“ Da Vittinghoff, som med en Del af sin Eskadron havde fulgt Kruse og ligeledes var bleven indviklet i Kampen, saa Kruse med Liveskadronen sprænge ned mod Broen fulgte han hans Exempel. Efterdi han var Broen nærmere, naaede han den først og traf her allerede sammen med de Svenske, som vare komne fra Skattum. Men han kunde nu ei længere samle fine Folk. Nogle flygtede over Broen, Andre over Gjærdet. Forgjeves raabte og skreg den gamle Major til sine Folk, at de skulde „sætte sig“ eller
- ↑ Ved Overgangen over Broen kom udentvivl den østerlenske Eskadron til at danne høire Fløi og Michelet som Næstkommanderende til at anføre den Del, som kjæmpede ved Skattumgrinden.
- ↑ Et andet Sagn fortæller, at man forgjæves opfordrede den saarede Mand til at overgive sig, indtil Kong Carl kom ridende til og spurgte: „Vil Du ei overgive Dig til Konung Carl?“ Da rakte han ærbødig Kongen sit Sværd; men i det samme segnede han død ned paa Valpladsen.
