Krigsfolk under Helm, rykkede den forvovne Kruse med sine 215 Mand ned ad Veien forbi Løken Kirke mod Riser, hvor Arveprindsen af Hessen, Grev Poniatowsky og flere af Generalitetet tilligemed den fangne Brüggemann havde Kvarter. Mellem Kirken og Riser flyder Riserbækken, som vel kun er 3 Alen bred, men om Vinteren for Skraais er vanskelig at komme over. Over Bækken var da en smal Bro, hvorpaa kun 2 Mand kunde ride jevnsides. Da Kruse kom til Broen, blev han paa den anden Side af Bækken var en fiendtlig Skare, som han i Mørket anslog til et Par Hundrede, men som efter de Svenskes Opgivende kun udgjorde 24 Dragoner under Anførsel af en Lieutenant. Kruse befalede nu Korporal Lars Ranneby med Infanterivagten, der bestod af 25 Mand at gaa over Bækken bag nogle Buske og tage Post paa den høire Side af Broen bag Buskene, hvilket strax udførtes. Da den svenske Forvagt i Morgendæmringen blev de norske Krigsfolk var, gjorde den strax Allarm og raabte: „Hei, hei, I norske Hunde!“ „Hunde ere vi ei, men retskafne Soldater, det skal I fornemme! Giv Jer tilfreds, Godtfolk! ret nu skal vi være hos Jer,“ raabte Kruse. Klokken var da 5 om Morgenen. Da de Svenske nu skjøde nogle Skud, bød Kruse Sine ogsaa at give Ild. Dette skede, idet Kommandoordet: „Trop op“ lød fra Kruses Læber. Denne første Salve, især fra Infanterivagten, gjorde saa god Virkning at næsten alle de fremrykkende Svenske bleve paa Stedet, hvorpaa de norske Dragoner rykkede over den smale Bro. I Spidsen red paa en rødblak blisset Hest en Mand af lav Vext, men førlemmet og stærkbygget, med et barskt og strengt Aasyn og henved 50 Aar gammel. Det var Chefen Ulrik Christian Kruse. Han ordnede sine 2 Eskadroner og slog den fiendtlige Trop, som stod Broen nærmest, tilbage. Denne synes derpaa at have draget sig til-
