Halvandet Aarhundrede ere henrundne, siden Carl XII
endte sin Heltebane, men at hans Minde end lever i
Norden, viser Pultavafesten, som de Svenske feirede 9
Juli 1862, og hvor en svensk Fædrenelandsven[1] skildrede
Carl XII med følgende Ord: „Carl XII var en storartet
Personlighed, som i mange Henseender stod udenfor og
over sin Tid. Vi bøie os for denne høie Skikkelse, der
hæver sig i hele sin storartede Simpelhed, ene med sit
Sværd og sin Bibel, med sin rene Sædelighed, sin uhyklede
Gudsfrygt, dette Mod, denne Ro, denne aldrig svigtende
Sjælsstyrke under de bittreste Modgange, naar vi
se denne Heltepersonlighed, som ikke kunde vige, men
ikkun falde.“
Ved Mindefesten 1818 kvad Sveriges berømte Skald Tegnér en Drapa til hans Ære, som fandt Gjenklang i hele Norden, om „Kung Carl den unga hjelte“ hvoraf vi her ville anføre det skjønne og sande Vers:
„Der slog så stort ett hjerta
uti hans Svenska barm;
i glädje som l smärta
blott för det rätta varm,
i med- och motgang lika,
sin lyckas öfvermann,
han kunde icke vika,
blot falla kunde han.“
- ↑ August Sohlman.
