træffende, ei sjelden skarpe; thi han var udstyret med skarp Forstand og en ualmindelig stærk Hukommelse.
Ved Siden af lysende Egenskaber havde han ogsaa sine Feil og Mangler. Hans Mod gik ei sjelden over til Dumdristighed, hans Standhaftighed til haardnakket Egensindighed, og Tilliden til sin egen Indsigt, egen Kraft og sin Mission i Verden gjorde ham ofte døv for Andres vel begrundede Raad baade i Krigs- og Statssager. I sin Kongemyndighed taalte han intet Indgreb. Mod Enkelte viste han sig haard, ja grusom. Ei heller viste han sig billig og skjønsom mod de to største Feltherrer, som fandtes i den svenske Hær, Magnus Stenbock, Seierherren ved Helsingborg og Gadebusch, og Lewenhaupt. Seierherren ved Lissa. Han lod hin døe i dansk, denne i russisk Fangenskab.
Naar man derimod i vor Tid ogsaa skarpt dadlet hans Politik og hans Krigslyst, maa man dog aldrig glemme, at han nødtvungen greb til Sværdet, og at det var vanskeligt at nedlægge det ligeover for en Fiende som Peter Czar, for hvem det var et Livsspørgsmaal at skaffe sig og Russerne Adgang til Østersøen.
Man har og dadlet hans Ihærdighed i at skaffe Polen en indfødt selvstændig Konge; men havde de stedse uenige Polakker da været enige og de følgende Politikere delt Carls Anskuelser, havde de kunnet reise en Mur mod det mægtige Ruslands Overgreb og bevaret en Selvstændighed, hvis Tab de nu begræde.
Trods al den Ulykke, som rammede Sverige under Carls Regjering og de store Byrder og store Mennesketab, hvorunder man sukkede, og trods alle de løgnagtige Rygter og Bagtalelser, hvormed hans politiske Modstandere og nederdrægtige Skriblere søgte at berøve Carl Samtidens Agtelse og Kjærlighed, saa var, saa blev han det svenske Folks Yndling og Helt.
