de til Bønderne, hvad de havde inddrevet af Levnetsmidler,
og droge hjem, efter at have stukket Forskandsningerne i
Brand. Noget blev dog reddet ved Skaanes, da Lieutenant
Henrik A. Tønder i Tide kom til med endel norske Soldater.
I Begyndelsen af November 1718 vare de Svenske blevne færdige med deres Udrustninger til at angribe det søndenfjeldske Norge. Nei rykkede de i 3 Afdelinger over den norske Grændse. Den midterste og talrigste Afdeling rykkede under Kongens egen Anførsel over Hallerød ind i Enningdalen. Den stod første Nat, den 9 November, ved Prestebakke og nærmede sig derfra den følgende Dag Idefjorden og Fredriksten, medens den anden Afdeling under Generallieutenant Henrik Otto Albedyhll fra Wermeland gik over Ørjebro, trængte de Norske tilbage og rykkede Syd gjennem Rakkestad mod Fredriksten for at forene sig med Kongen. Herved kom han i Ryggen paa Grev Sponneck, som skulde forsvare Overgangen over Tistedalselven og om muligt understøtte Fredriksten. Denne trak sig nu tilbage og stillede sig med 10000 Mand paa Skjebergsletten, hvorfra han iagttog Krigsbegivenhederne omkring Fredriksten, uden at deltage i samme.
Den tredie Afdeling af den svenske Hær rykkede ud fra Strømstad og gik paa Skibsbroen ved Sundsborg over Svinesund under Anførsel af General Carl Gustav Dückert. Ved denne Afdeling befandt sig Armeens Overgeneral Arveprinds Fredrik af Hessen, gift med Carls Søster Ulrika Eleonora, Carls Søstersøn, den unge
