Hertug Carl Fredrik af Holstein, og Feltmarskalk Carl Gustav Mörner[1].
Medens Carl var ivrig beskjæftiget med Fremskaffelsen af Beleiringsfornødenhederne, var han Vidne til en liden Søtræfning paa Idefjorden. Den 14 November Klokken mellem 9 og 10 om Formiddagen angreb den lille svenske Galeiflaade den norske, som laa ved Sauøen, tæt ved Fredrikshald. I 3 Timer kjæmpedes der med største Haardnakkethed paa begge Sider. Det var nemlig Carl af Vigtighed at saa den norske Flaade tilintetgjort, da den var ham til megen Hinder ved Transporterne til Hæren. Fredrikshalds Borgere havde indrettet 2 gamle Handelsskibe til Krigsskibe og besat dem med 12 og 18 Punds Kanoner; disse især skal have tilføiet de Svenske faa stort Tab, at de med uforrettet Sag vendte tilbage til Helleholmene, hvor de havde et Kystbatteri. De Norske fik i denne Kamp 16 Døde og mange Saarede, blandt hvilke Major Steen fik et Saar i Benet, Kapitain Holm mistede en Arm og Lieutenant de Seue blev dødelig saaret. Carl skal efter de norske Beretninger fra Naakedalen eller en Bjerghøide i Nærheden af Helleholmene have været Øievidne til Kampen og yttret sin Misnøie med Udfaldet med det Tillæg, at han hernæst, naar noget Angreb skulde ske, selv vilde være med[2]. Derfor blev han imidlertid fritaget; thi da Fredriksten ved Albedyhlls
- ↑ Fant i Saml. III 194. Hos Nordberg og i Top. Journ. IV 54 findes en Fortegnelse over de svenske Regimenter og deres Styrke. Hærens Størrelse angives til 11000 Ryttere, hvoriblandt 200 Kalmukker, og 16700 Mand Fodfolk. Lundblad har derimod kun 8500 Ryttere og 12600 Mand Fodfolk.
- ↑ Schrøder 93. – Nordberg fortæller derimod, at man hele Formiddagen kjæmpede med stor Tapperhed paa begge Siden og at Carl selv Klokken 10 kom til Sine i en Chalup og gav Befaling til at entre, hvorpaa de Danske med stort Tab paa begge Sider maatte trække sig tilbage til Fredrikshald.
