Efter at de Svenske havde ligget paa Røraas fra
21 December 1718 til 5 Januar 1719, kom en svensk
Underofficier med den Underretning, at Kong Carl var
skudt og alle nordenfjelds liggende Tropper strax skulde
vende tilbage. Natten derpaa brød de la Barre op med
det meste af Mandskabet og fulgtes den paafølgende Dag
af Resten[1]. Alle toge Veien til Holtaalen. De medførte
did Sognepresten i Holtaalen Hr. Johan Lobes,
hvem de havde fanget og ført til Røraas, fordi han som
sin Konges tro Mand havde meddelt de nordenfjeldske
Skiløbere adskillige Efterretninger. Fra Røraas førte de
ham med til Holtaalen, hvor han ikke alene for sin Person
blev ilde medhandlet, men og berøvet saavel alt hvad
han eiede af Møbler og saadant mere, som og alle Fødevarer,
saa at han ei havde noget tilbage til Livsophold[2].
I Holtaalen forenede de la Barre sig med Hovedhæren, gik
med den over Bokhammeren og Tydalsfjeldene til Handøl
og deltog saaledes i Hovedhærens sørgelige Skjebne[3].
Kort efter at de Svenske havde forladt Røraas, ankom Grev Sponneck did med et lidet Følge af Dragoner, medens hans 3000 Mand havde gjort Holdt i Tønset 3 Mil syd for Røraas.
Da de i Stene og Skaanes efterladte svenske Besætninger erfarede, at Hovedarmeen var vendt hjem, solgte
- ↑ Dette pludselige Opbrud blev og fremskyndet ved Efterretning om, at General Sponneck med en betydelig Troppeafdeling nærmede sig Røraas. Da de la Barre tog Afsked med sin Vert, bad han denne formelde Grev Sponneck sin Respekt med disse Ord, at „han heller havde ønsket at kunne slaaes med en saa brav General end nu at gaa til et stort Fjeld i saa stærk Kulde og faa en mere haard Død.“
- ↑ Aas 166.
- ↑ En anden Beretning siger, at de la Barre drog fra Røraas over Skarsfjeldet og naaede lykkelig Sverige. Magasin for militair Videnskabelighed af Fibiger VI 592.
