Byens fornemste Borgere for sig. Saa nødig Fru Kristina vilde, saa maatte hun og den øvrige Del af Befolkningen give efter. Paa en Holme nær Valdemarsøen undertegnedes saa den 5te Februar 1520 en Overenskomst mellem Kong Kristiern paa den ene Side og paa den anden Stockholms By og Fru Kristina. “Med Haand og Mund, Brev og Indsegl, Eder og Forpligtelser“, skriver den samtidige Forfatter Olaf Peterssøn (Olaus Petri), “sluttedes Dagtingningen saaledes, at alt skulde være en aftalt Sag og forligt til en fuldkommen Ende saaledes, at nu skulde intet andet være end Naade og Gunst, og alt, hvad Byens Borgere, ja ikke blot hvad Stockholmerne, men tillige alle Svenskerne ønskede, blev strax bejaet, samtykket og bebrevet, og derhos lovede Kongen selv med Haand og Mund, at han ikke blot vilde samtykke og stadfæste det, men endog forbedre det i alle dets Punkter og Artikler“. Alle Fanger skulde frigives, Fru Kristina erholdt temmelig store Forleninger i Finland, og der skulde tillige uddeles Len til alle dem, som paa hendes Vegne havde ført Befalingen over Rigets Slotte.
Den 7de September 1520 holdt Kong Kristiern sit Indtog i Staden. Borgermestere og Raad kom ham imøde paa Sødermalm og overrakte ham Byens Nøgler, hvorpaa han i Spidsen for 1000 Ryttere og 2000 Fodknegte red først hen til Storkyrkan eller St. Nikolai Kirke, hvor han takkede Gud for den vundne Seir, og derpaa til Slottet. Allerede et Par Dage efter det stolte Indtog, hvorved alt havde været idel Glæde, skulde Stockholmerne faa et Vink om, hvad Fremtiden vilde bringe. Paa Byens to fornemste Torvepladse opførtes der Galger, og den tapre Slotshøvedsmand paa Vesteraas, der var falden i Kong Kristierns Hænder, blev som ikke indbefattet i den almindelige Amnesti parteret og lagt paa Steile.
Et Par Dage efter Indtoget forlod Kong Kristiern Stockholm efter at have indsat tre danske Adelsmænd til Slotslovere (d. e. Befalingsmænd) under sit Fravær og sendt Hemming Gad med en stor Hær til Finland. Men hans Fravær blev ikke af,lang Varighed. Allerede i Midten af Oktober var han tilbage i Stockholm.
Den 30te Oktober holdt Kongen et stort Rigsmøde i Graabrødreklosteret i Stockholm, hvortil hele Adelen og Repræsentanter for Geistlighed, Borgere, Bergmænd og Bønder var indkaldte. Her viste det sig bedst, hvor føielige de svenske Stormænd var til at rette sig efter Kongens Ønsker. Efterat Odenses Biskop, Jens Anderssøn Beldenak,[1] der nogen Tid i Forveien havde været saa uens med Kongen, at denne havde fundet sig beføiet til i henved tre Aar at holde ham i Arrest, men nu var tagen fuldstændig til Naade, havde givet en udførlig skjønt ingenlunde korrekt Fremstilling af den Ret, Kong Kristiern som Ætling af den hellige Kong Erik havde til at arve Sveriges Krone, erkjendte Forsamlingen Kong Kristiern for sin Arve-
- ↑ Beldenak et et Skjældsord, svarende omtrent til vort “Fleinskalle“.
O. A. Øverland. Norges Historie IV.
