Vaabenstilstand mellem Rigerne, og før dennes Udløb havde han foretaget en Forretningsreise til Sverige baade som Kong Kristierns Mægler og Afladskommissær. Om han tillige havde paataget sig paa anden Vis at virke i Kong Kristierns Interesse, er ikke godt at vide.
Efterat Kong Kristiern om Høsten 1518 fra sit andet mislykkede Tog var vendt tilbage til Danmark, ankom Arcemboldus til Stockholm, hvor han som pavelig Legat blev modtagen med alle optænkelige Æresbevisninger, og han kunde strax etablere sin Afladshandel under sterk Tilstrømning.[1] Med Sten Sture kom Arcemboldus snart paa en særdeles god Fod, og ved Løfte om betydelige Gaver og Udsigten til at blive Gustav Trolles Eftermand, som forespeiledes ham af den listige Rigsforstander, blev han ham snart saa hengiven, at han, efter hvad Kong Kristiern senerehen paastod, aabenbarede ham alt, hvad Kongen havde betroet ham om sine hemmelige Planer. Legatens hele Holdning gav Kong Kristiern et velkomment Paaskud til at bryde med ham og tilføje hans Forretning et føleligt Afbræk.
Allerede et Par Dage efter Hjemkomsten fra Sverige havde Kristiern II begyndt at træffe Forberedelser til at foretage et nyt Tog derhen. For at skaffe de fornødne Pengemidler tilveie optog han Laan dels hos Geistligheden, dels hos Adelen mod Pant i flere af Landets Slotte og Len. Derhos udskreves der en Skat af Levnetsmidler som faldt den haardt udsugede Almue tung at udrede. Strax over Nytaar 1519 tog Fiendtlighederne sin Begyndelse. Karl Knutssøn foretog fra Nordhalland af med en forholdsvis liden Hærstyrke et Indfald i Vestergøtland, som brandskattedes, inden den svenske Befalingsmand her endnu havde faaet Tropper samlet. Men da denne havde summet sig lidt, gjorde han til Gjengjæld et Indfald i Henrik Krumedikes Len, Halland, hvor 5 Sogne herjedes, uden at Hr. Henrik havde truffet Forberedelser til at afværge det. Ligesaa uforsigtig bar Knut Knutssøn Baat sig ad som Høvedsmand paa Baahus. Inden Udløbet af en midlertidig Stilstand, som var sluttet mellem Viken og Vestergøtland, blev han en Nat overfalden af Fienden, der trængte frem lige under hans Mure og nedhuggede eller fangede en Del af hans Skytter, som der laa indkvarterede. Saa fuldstændigt var Nederlaget, at Folk ikke kunde forstaa andet, end at der maatte være Forræderi med i Spillet. Strax efter kom Svenskerne igjen i den Hensigt at plyndre Dragsmarks Kloster. Paa Veien afbrændte de Knut Knutssøns Gaard Morlanda, men Angrebet paa Klosteret blev afslaaet. Omtrent paa samme Tid blev ogsaa Jemtland hjemsøgt af en svensk Rytterstyrke, som slog de Folk, som Erkebiskopen og Rigshovmesteren Nils Henrikssøn til Østraat havde sendt
- ↑ I Norge, hvorhen Arcemboldus maa have sendt Subagenter, gik Forretningerne dog yderst flaut. Et i Romedal paa Hedemarken levende Sagn ved endog at fortælle, at en Ungkarl fra Gaarden Brette kjøbte et Frihedsbrev for en Synd, han agtede at begaa. Siden passede han op Afladskræmmeren paa Moskogen i Eidsvold, hvor han slog ham ihjel og tog hans Penge.
