Hopp til innhold

Side:Øverland - Illustreret Norges Historie 4.djvu/274

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
220
Norges Historie.

plapret hans Forhold ud, paa Porten, og strax efter var det gaaet samme Vei med Dronningens Hovmesterinde, som havde villet tage ham i Skole for hans Tilsidesættelse af Dronningen. Skulde der være Sladder, mente han vel, saa maatte der sladdres, saa der var Forslag i det! Han for sin Del gav hele Koret og den høifyrstelige Familie, som skulde stikke sin Næse i alt, en god Dag.

Ogsaa den bitre Kalk, som herigjennem blev Dronning Elisabet iskjænket, tømte hun med beundringsværdig Resignation. Da hendes nederlandske Hofdamer blev sendte fra hende, vendte hun sig til det Folk, hvis Dronning hun var, og satte sig ind i dets Sprog og dets Tankegang, saa at hun var ganske som hjemme i dets Midte. Hun skrev temmelig snart Dansk saa godt, at mangen Indfødt kunde havt Grund til at misunde hende hendes Færdighed. Stilen i hendes Breve saavelsom hendes Skrivemaade efter Udtalen synes at vise, at det har været den af hendes Ægtefælle saa høit skattede Borgerstand, som udgjorde hendes fornemste Omgang. Men til Trods for at hun ogsaa herigjennem tør have virket til at bevare Middelstandens og Almuens Hengivenhed for sin Husbonde og Herre, skulde der endnu gaa Aar hen, før denne lærte at vurdere den umistelige Skat, han besad i sin lovlig ægteviede Hustru og Dronning.

Kong Kristiern II’s Regjeringsforanstaltninger i Danmark og Norge. Sigbrits Indflydelse. Dyvekes Død og Thorben Oxe’s Henrettelse.


Allerede i sin Faders senere Regjeringsaar havde Kong Kristiern indlagt sig megen Hæder for den Dygtighed, hvormed han havde varetaget forskjellige Regjeringsanliggender, og Middelstandens og Almueklassens Forventning var derfor paa det høieste spændt paa, hvad han vilde komme til at udrette. Der fandtes ifølge Svanings Udsagn i hele Riget neppe en Mand, som ønskede at se nogen anden end Kristiern paa Thronen efter Kong Hans.

Efter sin Thronbestigelse udfoldede Kongen en rastløs Virksomhed “Han stod op om Morgenen Klokken 5 eller før den Tid,“ skriver Allen, “thi man kunde stundom om Sommeren se ham paaklædt og færdes ude tilfods eller tilhest allerede Klokken 5. Kantsleren kom til ham Klokken 6 om Sommeren og om Vinteren Klokken 7, og siden fortsattes Arbeidet saa lang