ham den hellige brændende Kjerte, var han død. De trofaste Dalkarle holdt hans Død hemmelig for alle, endog for Fru Mereta Ivarsdatter, til de fik budsendt hans nittenaarige Søn Hr. Sten, som indehavde Befalingen paa Ørebro Slot. Denne skyndte sig da strax med at sætte sig i Besiddelse af Slottene Vesteraas, Stockholm, Stegeborg og Kalmar. Alligevel vedblev Fredspartiet at have Overhaand, og der var nu Udsigt til, at den herjende Krig, som i det sidste Aar alene havde været ført paa den norsk-svenske Grænse omkring Baahus og det af Kong Kristiern gjenopførte Elfsborg, nærmede sig sin Ende. Ogsaa den med Lübeck førte Søkrig var nu paa det sidste døet hen af sig selv, og Underhandlinger var allerede indledede saavel med Hansestæderne som med Sverige. Efterat foreløbige Møder havde været afholdte i Februar Maaned i Halmstad og Flensborg, traadte Fredsforsamlingen sammen i Malmø i April Maaned næstefter, og her sluttedes der da Fred (23de April 1512). For Sveriges Vedkommende blev det bestemt, at Freden i Kjøbenhavn af 1509 skulde gjennemføres, idet 24 Rigsraader fra alle tre Riger, nemlig 12 fra Danmark og Norge og 12 fra Sverige ved Midsommertide det næste Aar skulde træde sammen i Kjøbenhavn med uigjenkaldelig Fuldmagt til enten at antage Kong Hans og efter hans Død Kong Kristiern til Sveriges Konge, eller og vedtage at udrede til Kongen en bestemt aarlig Afgift af den svenske Krones Indtægter. I Tilfælde af at Enighed ikke kunde opnaaes, skulde de vendiske Stæder træde til som Mæglere. Samtidig hermed sluttedes der ogsaa Fred mellem Kong Hans og de sex vendiske Stæder, Lübeck, Hamburg Lüneburg, Wismar, Rostock og Stralsund, hvorved de tidligere Handelsforhold gjenoprettedes i sin gamle Skik med Fornyelse af de ældre Privilegier Hvis nu Svenskerne paa det berammede Møde i Kjøbenhavn ikke vilde sinde sig i Ret og Billighed efter de 24 Rigsraaders Kjendelse, forpligtede Stæderne sig til at afbryde enhver Handelsforbindelse med deres Rige, indtil de var komne til fuld Forstaaelse med Kong Hans og hans Søn Kristiern. I Krigsomkostninger skulde Lübeck betale Kong Hans 30,000 Gylden i Løbet af 12 Aar.
Hermed var Kong Hans’s Dagverk tilende. Skjønt han allerede befandt sig i en Alder af 58 Aar, nød han en sjelden god Helbred, og efter menneskelig Beregning skulde han have naaet en endnu meget høiere Alder. Men en ulykkelig Hændelse fremskyndede hans Død. Paa en Reise i Jylland, som Kongen i Begyndelsen af 1513 foretog i Rigets Anliggender, gjorde han et ulykkeligt Fald med Hesten og forslog sig slemt. Ved sin Ankomst til Aalborg blev han kastet paa Sygeleiet, hvorfra han ikke reiste sig mere. Den 20de Februar 1513 afgik han ved Døden i den By, hvor han havde set Dagens Lys. Hans Lig blev først jordet i Graabrødrekirken i Odense; herfra flyttedes det i Aarhundredets Begyndelse til St. Knuts Kirke sammesteds, hvor et pragtfuldt Mindesmærke er reist over ham, hans Dronning og hans lille Søn Frants. Hans gode ædle Dronning Kristina, som han
O. A. Øverland Norges Historie. IV.
