(Gyldenløve) til Østraat, der var gift med den djærve og kloge Inger Ottesdatter (Rømer), Søster af Nils Ravaldssøns Hustru Ottilia, hendes Broder Oluf Ottessøn og Oluf Galde til Thomb, samt Erkebiskop Gaute og Biskop Karl Jæmte af Hamar. Men for at vise disse Herrer, hvor lidet han frygtede dem, sammenkaldte Kristiern den 13de Marts 1507 i Oslo et Møde af Rigsraader og lovkyndige Mænd, deriblandt ogsaa Biskop Karl, som efter Regentens Opfordring opfatte en Erklæring om, hvad Straf de burde lide, som satte sig op mod Kongens Breve og Befalinger samt forraadte Land og Folk fra Rigets rette Herre og Konge.
Sandsynligvis staar Afgivelsen af denne Erklæring i Forbindelse med det Streiftog, som de svenske Fogder i Dalsland og Vermeland Bengt Knutssøn og Oluf Bjørnssøn havde gjort i Borgesyssel i Forsommeren 1506, og med den Uro, som omtrent paa samme Tid havde hersket blandt Almuen paa Oplandene, især paa Romerike, Hedemarken og Solør, muligens ogsaa med den Opstand, som de tyske Kjøbmænd igjen skal have gjort i Bergen, hvorved Fogden Henrik Bagge dræbtes, og Kongsgaarden plyndredes og brændtes.
Hurtigere end man under saadanne Forhold skulde kunne vente, fik Kristiern Ordenen gjenoprettet i Landet. Med Aake Hanssøn, som havde Vestergøtland inde, og som han stedse behandlede med en saadan Høflighed og Agtelse, som man i den Tid sjelden eller aldrig viste en Uven, sluttede han en Vaabenstilstand som Aake Hanssøn ogsaa holdt paa ridderligste Vis, efterat Feiden mellem Danmark og Sverige igjen var udbrudt.
Længere ude paa Sommeren maa Forholdene paa Østlandet være forekomne Prins Kristiern saa vidt betryggede, at han kunde forlade Oslo for en Tid og begive sig til Nidaros og Bergen, hvor hans Nærværelse, især paa det sidste Sted, af Grunde, som vi ovenfor har set, maatte synes ønskelig. I hans Følge var blandt andre den danske Adelsmand Erik Valkendorf, der allerede i ung Alder var bleven Provst ved Domkirken i Roskilde, men nu tjenstgjorde som den unge Konges Kantsler, i hvilken Stilling han nød dennes fulde Tillid. Under Opholdet i Nidaros forlangte Kristiern af Erkebiskop Gaute at blive kronet som Konge i Norge. Hertil skal denne imidlertid have indvendt, at man ikke kunde have mere end en kronet Konge i Landet, og Kristierns Ønske blev derfor ikke opfyldt. I August eller Begyndelsen af September 1507 maa Kristiern være kommen til Bergen. Her var det især Hanseaternes, navnlig Lübeckernes, imponerende Holdning og den forkuede Stilling, Byens Borgere ved Siden af indtog, som tildrog sig hans Opmerksomhed. For at kue de første og ophjælpe de sidste søgte han at skaffe de hidtil enevældige tyske Handelsmænd dygtige Medbeilere, som kunde optage Kampen mod dem og herigjennem bryde Vei for Landets Børn til selvstændig Virksomhed. Under 13de September 1507 tilstod han Amsterdams Indbyggere en Fornyelse af deres ældre Rettigheder
