det sidstnævnte Rige, der var hans Søstersøn, fik han ikke ubetydelig Hjælp ved Tilsendelse af Krigsskibe og Leietropper.
Allerede ved Tilbagereisen fra Kalmarmødet havde Kong Hans ladet den medbragte store danske Flaade herje vidt og bredt paa de svenske Kyster. Men ogsaa Svante Nilssøn havde sine Skibe ude og tilføjede snart den danske Konge et føleligt Nederlag. Ved Paasketider 1506 gjorde Aake Hanssøn, understøttet af Svante Nilssøns Folk, et ødelæggende Indfald i Skaane. Men især samlede de svenske Krigsforetagender sig mod Kalmar, der indehavdes af Kong Hans’s Høvedsmand, Jakob Trolle. Udenfor denne By leirede sig en udbudt Almuehær under Hemming Gads Anførsel, og da han merkede, at han var for svag til at foretage en lang Beleiring, stormede han Natten til den 23de Oktober Byen. Slottet, der laa til Søsiden og stadig kunde modtage Undsætning fra Danmark, trodsede derimod i over to Aar de Angreb, som Hemming Gad rettede imod det.
Til Trods for den keiserlige Achtserklæring og den pavelige Banlysning over Sverige, som heller ikke lod længe vente paa sig, vovede Hansestæderne, særlig da Lübeckerne, at holde Forbindelsen med Sverige aaben. Ganske vist var denne af og til afbrudt dels paa Grund af det keiserlige Forbud, dels paa Grund af Traktater, som Kong Hans i December 1506 og Juli 1507 sluttede med Lübeckerne om, at disse skulde søge at formaa Svenskerne til at vende tilbage til Lydighed og, indtil det skede, afholde sig fra enhver Forbindelse med Sverige. Men disse Bestemmelser blev kun staaende paa Papiret; thi Handelen paa det blokerede Sverige var altfor indbringende til, at de hanseatiske Kjøbmænd i Længden skulde modstaa Fristelsen til at bryde baade Forbud og Traktater. Allerede i 1507 var Handelen paany i fuld Gang, og i Begyndelsen af 1509 lod de Kong Hans vide, at siden det drog saa længe ud, før Sverige blev underkuet, kunde de umuligt længere sætte sin Fordel til Side.
Imidlertid gik Krigen mellem Danmark og Sverige sin Gang; men fra svensk Side maatte man nærmest indskrænke sig til at forsvare de vidtstrakte Kyster mod de Kaperier, som dreves i stor Maalestok og med største Paagaaenhed. I Juli Maaned 1507 kom saaledes den fynske Væbner Søren Norby med ni Mers-Skibe ind til Aaland, hvor han erobrede og brændte Slottet Kastelholm og tog Befalingsmanden Sten Thuressøn Bjelke til Fange. Ogsaa Høvedsmanden paa Visborg Jens Holgerssøn Ulfstand udmerkede sig i denne Fribytterkrig. I Sverige, der kun med største Nød kunde holde Forbindelsen med Udlandet, navnlig Nordtyskland, aaben, var Stemningen snart som Følge heraf meget trykket, og der blev opspundet og udspredt det ene Rygte efter det andet, og Svante Nilssøns Fiender begyndte at reise Hovedet. Kun Hemming Gad, der fremdeles laa udenfor Kalmar, holdt Hovedet oppe og forstod at indgyde de forsagte Mod, endda der i hans egen Leir udbrød Mytteri den ene Gang efter den anden, og den pavelige Banstraale brændte