han med sit eget Blod et Dokument, som han den 7de Mai indlagde i Garnisonskirken. I dette paakalder han Fanden, forbander Gud, hans hellige Ord og Treenigheden fra Tid til Evighed og forskriver sig med Liv og Sjæl til Djævelen paa det Vilkaar, at denne i 60 Aar – altsaa til Aar 1804 – skal forstrække ham aarlig med en Sum af 19,600 Rdlr.
I Anledning af denne Forbrydelse blev der fra det juridiske Fakultet æsket en Erklæring, og denne, der blev affattet af den bekjendte Lovhistoriker Kofoed Anker lyder i Uddrag saaledes:
„Et saa høist ugudeligt Forsæt og Stræben at begaa en Gjerning, der medfører den allerstørste Ringeagtelse for det allerhøieste Væsen, fortjener billigen for sine farlige Følgers Skyld alvorligen at straffes. Desuden har han saavel ved galne og indbildte Kunsters Øvelse som ved skrækkelige Eder høilig fortørnet Gud og været andre til Forargelse; foruden det at han ved sine grove og ublu Breve baade har tilsidesat al den Ærbødighed, hvortil Børn efter Guds og Naturens Lov forpligtes mod deres Forældre, saavelsom ved sine desperate Trusler udvist at have animum lædendi (ɔ: Sind til at skade); altsaa eragtes han ....... at have forbrudt sin Boeslod saavelsom sin ventende Mødrenearv, og desuden skyldig at straffes med Jern og Arbeide sin Livstid i Citadellet.“
Den sidste af disse Forskrivningssager i Danmark, lærer vi at kjende af Rothes’ Reskriptsamling
En Landsoldat fra Vendsyssel, Jerslev Hered, bekjendte i Nærværelse af 3 Mænd, at han Juleaften 1752 i Jerslev Kirke havde oprettet Kontrakt med Fanden, undertegnet med hans Blod, og ved denne forskrevet sig til ham for 8 Daler aarlig; i Haandpenge
