havde han oppebaaret 3 Daler. Han blev ført til Aalborg, hvor han bekjendte, at han Juleaften 1752 vistnok havde været ved Jerslev Kirke for at indgaa Forbund med den Onde og at han i dette Øiemed havde gaaet tre Gange rundt Kirken og hver Gang blæst ind igjennem Nøglehullet; men til Trods for at han Gang paa Gang havde raabt lydelig paa Satan, havde hverken denne eller nogen anden vist sig, ligesaalidt som nogen Dør blev aabnet.
Den stakkars Synder, som vurderede sig selv saa lavt, blev dømt til Viborg Tugthus paa Kongens Naade.
76 Aar efter udgav en Musiklærer Carl Johansen i Kjøbenhavn en Bog om denne Sag: “Merkværdigt geistligt Forhør over Soldaten Søren Larsen Galtrup, som i Aaret 1752 foregav at have forskrevet sig til Fanden. Et Bidrag til Overtroens Historie.“ Jeg erindrer ikke at have set denne lille Brochure.
– Blandt dem som med stor Bestemthed hævdede Muligheden af Pagt med Djævelen, var den lærde Jurist C. D. Hedegaard († 1781); han kommer i sine Lovkommentarer oftere ind paa dette Emne.
Fra Norge kjender man kun et enkelt Exempel paa Forskrivelse til Fanden; men dette ene Tilfælde er særdeles instruktivt for dette Kapitel af Overtroens Historie.
Den 21de August 1705 indsendte Presten Christen Nilssøn Weinwich paa Voss følgende Rapport til sin Biskop Dr. Nils Randulf “Dagens Tjeneste angaaende“:
- Nobilissime Pater!
Jeg gaar forbaust og fuld af Græmmelse over det Synden fast voxer og tiltager udiblandt os formedelst
