selv i tre Poster lige, nemlig: de har alle været fremmede, alle Musketerer, alle snart af en Alder. Den Ambition, som følger med det Haandverk, den Alder og en daarlig Optugtelse kan være Moder til meget ondt, helst naar de faar læse den forargelige Løgn, som sælges paa Gaderne om Marechal Luxemburgs Kontrakt med den Onde, hvori findes de selvsamme Punkter som i deres Forskrivning“. Morten Reenberg fandt ogsaa, at han burde pardonneres paa Livet og holdes i Fangenskab paa Bremerholm.
Men den største Del af Theologerne fandt, at Livsstraf, ledsaget af større eller mindre Pinsler, maatte bringes i Anvendelse paa Forbryderen; somme vilde ogsaa have ham brændt. Kongen resolverede, at den ulykkelige skulde henrettes med Sværd.
– Under 21de November 1733 dømte Høiesteret Jens Jørgensen, der var Discipel i Fredericia Skole og som havde forskrevet sig til den Onde, til den grusomme Død, at „hans Tunge levende skal skjæres af hans Mund, hans Haand og Hoved afhugges og tilligemed Tungen sættes paa en Stage samt Kroppen under Stagen nedgraves.“ Ved kongeligt Reskript af 28de December 1733 blev han benaadet for den idømte Livsstraf, „dog at han skal paa alle Steder, hvor han har givet Forargelse, det sone, og straffes i Skolen med Ris paa Kroppen, saa og at staa aabenbar Skrifte og siden at arbeide i Bremerholms Jern hans Livstid.“
– I 1744 var der i Kjøbenhavn en Sergeant, som ved Spil og Ødselhed havde bragt sig i Gjeld og Vanskeligheder. En „Glückwurzel“, som han bar paa sig, kunde ikke hjelpe ham ud af disse, lige saa lidet som han med sine Bønner og Trusler kunde formaa sin Moder til at sende ham flere Penge. Saa skrev
