Strax efter at Erik Pontoppidan var kommen til Norge som Biskop over Bergens Stift, gik han i Gang med at samle Materialier til en topografisk og kulturhistorisk Skildring af det Land og den Virkekreds, hvor han var bleven hensat. I dette Øiemed indhentede han fra geistlige og verdslige Øvrighedspersoner Oplysninger, som kunde være tjenlige for hans Formaal.
Blandt disse saaledes indsamlede Materialier, som efter Biskopens Død maa være komne paa Vidvanke, var ogsaa en Skrivelse, som blev opsat i Aaret 1749, og som af den bekjendte Navigationslærer D. C. Fester blev indrykket i Tidsskristet „Iris og Hebe“ f. 1805.
Til Overtroens og Huldreeventyrets Historie meddeler Skrivelsen mange ret interessante Bidrag, ligesom den giver en ganske merkelig Skildring af forskjellige Kulturtilstande paa Vestlandet i forrige Aarhundredes Midte.
- „Deres Høiærværdighed!
Førend jeg efter Løfte kan melde noget om Satans Magt, Dyrkelse og Overtro, som jeg i den korte Tid, jeg haver været i Embedet, haver formerket den høi beklagelige rare Christendom, særdeles blandt Bønder, hindres, ja kvæles ved, er det mig ei vel muligt at forbigaa med Forglemmelse den ved høi Alder autoriserede, ved almindelig Brug skamløse og ved falsk Indbildning nødvendige Fjøsgang, ret en Moder til mange store Synder og Satans sterke Fæstning over al Norge.
