Ild op i Gruen, da kom Aanden i en Kats Lignelse med en lang usædvanlig Rumpe og krøb ned i en Sø-Bomme Strax slog Erland et Baand om Bommen, i Tanke at kaste den paa Ilden; men strax sad Aanden i samme Lignelse paa Hylden inde i Stuen og begyndte at le; strax hørtes et Bulder ude i de andre Huse.
7. Ude i en Vedbod, som var sammenrøstet med Stuen, stod Folkenes Øxe. Med en af dem hug Aanden engang i Væggen og brød Stykkerne ud med Øxe-Kjæften, som (siger Erland) staar endnu til Syne.
8. Engang kom Aanden i en Kats Lignelse og krøb ind i en Støvle-Hose, som laa i Gruen at tørres. Strax greb Erlands Broder Jon Jonssøn om den yderste Ende af Hosen, mens Erland løb efter Oxen at skulle slaa. Imedens de slog Hosen mod en Sten, syntes det, som der var noget inde; men der Hosen med Øxehammeren var sønderslagen, sad Aanden under Ljorhullet som en liden Hund og kastede Stene paa dem.
9. En Aften blev Botten af en Tønde, fuld med Syre, ved en Sten udslagen; men ingen vidste, hvorfra den kom, og Syren løb ud over Gulvet.
10. Aandens meste Øvelse var at slaa her og der paa Væggene og sønderslog Tønder, Bøtter, Bunker og deslige Den slog og Bredden af en Gryde à ½ Tønde med en Sten ned igjennem Ljoren.
11. Naar den gamle Mand, Steffen Olssøn, som var stærblind, vilde læse i Bog, blev først Lyset udslukt, siden Sand, Vand, Gulvskarn og andet, som fandtes i Huset, kastet i hans Øine.
12. Naar Husfolket skulde drage Hø af Marken paa en liden Slæde, kaldet Kjælke, skede dem den Fortræd, at den tomme Slæde paa bedste Føre blev saa tung, som de skulde have trukket den igjennem Ler.
