tider. Paa dette Sted begyndte for 3 Aar siden et Spøgeri saaledes, at ved Oktober Maaneds Begyndelse kommer hver Aften en Banken paa Væggene, hvilken høres ligesom af to Kjeppe. Men der sees intet. Dog sees der Merke paa Husets Vægge af Slagene Dette vedligeholder den ganske Nat. Undertiden er skeet, at naar Folkene har lagt sig, da høres Døren at gaa op, og der bliver i Skorstenen en Omrøren i Ilden, at Gløder med Aske adspredes over Gulvet. Undertiden kastes Stene at slaa væk, hvad*Folk har i Hænderne. Jo mere Folk synger og læser, jo sterkere bankes paa Væggene Saadan Allarm continuerer fra Oktober Maaned lige til Solhvervets Tid før Jul. Nu tre Aar har det saa continueret. Fiskerne har qvitteret Steden. Men den ene Mand bor der end og bereder sig at flytte derfra, ifald det atter dette Aar vedligeholder. Presten ved Stedet, Hr. Johan Arnt Mejer, beretter dette; han har logeret der og hørt alt dette i de forrige Aaringer.
Som et Tillæg til den første af Biskop Hagerups her meddelte nordlandske Spøgelseshistorier hidsættes Presten Hvedings Beretning i sin hele Udførlighed efter en i Samlingen Lützoviana optagen Afskrift.
Velædle, høiærværdige og høilærde Hr. Biskopens, Hr. Eiler Hagerups, høirespektive Besaling til mig at efterfølge Elucidation de malo isto Genio[1] med hvilken en Mand udi Andenes Vær, nu sal. hos Gud, ved Navn Steffen Olsen og hans Hus fra Bartholomæi 1722 indtil almindelig Bededags Tider 1723 meget
- ↑ Oplysning om hin onde Aand.
