Dette fortælles af Stedets Prest og Provst Hr.
Jens Hveding, en god troværdig Mand og er vitterligt
for alle.
Anno 1726 skal samme onde Aand have foruroliget en Prestemands Hus i Vaagen i Nordland Prestens Navn er Hr. Elias Schøning, endnu levende, en vakker, lærd og brav Prestemand. Fra Kyndelsmesse indtil Paaske varede denne Uro. Hver Aften gryntede i Stuedøren, nu som en Gris, nu som et voxent Svin. En ung Dreng, 14 Aar gammel, blev især angreben baade Dag og Nat, nu med at høre fortvivlede Ord Latin og Dansk, som blev ham i Øret hviskede, nu med at slages, nu med at slæbes over Gaarden paa Marken, nu med at overgydes med Vand om Natten. Andre Folk maatte komme ham til Hjælp, lægge sig over Drengen for at frelse ham, hvilke da fik haarde Daske baade i Ansigtet og paa Ryggen. Presten selv maatte se paa alt dette, lagde Drengen hos sig paa sit Kammer og maatte tit holde ham i sin Favn, true den onde Aand og holde ud hele Natten. Da lodst Aanden ligesom være tvungen for en Tid, men begyndte saa atter igjen og i otte Uger lod ikke saa af at plage dette Hus. Drengen omkom siden paa Havet.
Dette er Prestens eget Udsigende, som er en vel forsøgt, god og forstandig Mand
Udi Senjen er et Annex-Sogn Hellesø, hvor der bor en Fisker paa Rysholmen, hos hvilken opholder sig mange Folk for at fiske fra Mikkelsdag til Jule-
