Side:Øverland - Af Sagnet og Historien.djvu/49

III.

Jeg kan vel erindre for nogen en Tid,
adspredtes et Rygte til Helgeland hid.
at næst ved den Laskestads Fjerding
en Djævel opdag’des, som talede ramt
adskillige Hændelser uhørligt og grumt
alt om en udlevede Kierring;
da samme Slags Djævel fik Munden paa Gang,
var mange, som skjøtted ei, Veien var lang,
forlysted sig did til at drage,
at høre paa Satans Prædiken og Tant,
da dog den forbandet bedragelig Fant
ved Folk vel om Næsen at tage:
der blev da fortælled forfærdelig Ting,
alt Landet opfyldtes med Sladder omkring,
hvorom jeg ei Pennen vil røre.
Hvad skal man vurdere Beelzebubs Snak,
hvorvel den vanvittige Pøbel og Pak
vil laane til saadant sit Øre?
Den talende Aand fik Tilhørere nok,
da Folket fra Vaagen og Skraaven i Flok
fra Fiskeri reiste tilbage.
Dem syntes, de vilde fornye sin Mynt
at høre, hvor Sproget faldt tykt eller tyndt,
og smage den fremmede Kage.
De komme til Hus og fortalte os det,
formenendes, alting var herlig og net,
slig fremmed en Prest til at høre;
men de fik en anden Forklaring herpaa,
da Presten paa Prædikestol kom at staa,
man kasted dem andet for Øre.
Vi lod dem alvorlig med Trusel forstaa:
hvis nogen herefter arbeidede paa
sin Fødder did hen til at røre,
han skulde skatteres ret lige ved den,
der kaster Vor Herre af Tankerne hen
og har med Afguder at gjøre.
Hvad sker her? Det dryed en Maaned à tre,