af Sorenskriveren og Lagrettet er dømt at lide for sin Misgjerning: Hvilken Dom er confirmeret af Lagmanden efter nærmere Udforskning og erholden Presternes og Dannemænds Vidnesbyrd af Dato 18de November 1687, hvorefter hun af Lagmanden postvis er bleven examineret, som og af hende i alle Maader er bleven vedgaaet, saa lydende:
„Eftersom vor velædle Hr. Lagmand Hans de Fine er af os undertegnede et sandfærdigt Vidnesbyrd begjærende om Nille Jensdatters beklagelige, syndagtige Levnet udi Ledingens Menighed, da er dette baade os og den ganske Menighed vitterligt, at hun for 14 Aar siden, da hun tjente sal. Lars Olssøn paa Skaalvold, lagde sig i Daskeri med en Ægtemand, navnlig Mads Titing, Husmand sammesteds, af hvilken hun blev gjort svanger, som overalt var Rygtet i Menigheden. Men som hendes Forsæt var at myrde Fosteret, har Djævelen hjulpet hende at skjule Synden, indtil han fik Mord til Hor; thi Barnet er strax efter Fødselen strikket med hendes Flettebaand, og denne ynkelige Gjerning saaledes nedstukket og bleven upaatalt, endel fordi de Folk, hun var hos, var hende nær beslægtede, endel fordi ingen vilde gribe hende an, fordi hun var nu af med Fosteret og alting var skeet i Dølgsmaal. Dog formaaede Presten faa meget for Bygderygtets Skyld – thi baade Store og Smaa vidste det –, at ermeldte Mads Titing maatte rømme Menigheden efter Recessen, som og skede. Thi drog han til næste Menighed, kaldes Foldens Fjerding i Bodø Gjeld og sig der nedsatte. Men som Satan allerede havde faaet saa stor Indgang hos dennem, har de tilladt ham videre Fremgang, saa at denne Mads Titing har gaaet over et Fjeld 1½ Mils Vei til ermeldte Nille Jensdatter
