og igjen øvet sit forrige Horeri, at hun er bleven med Barn paany, hvilket ogsaa var et almindelig Bygderygte. Men hun selv det baade forsvor og negtede; thi hendes Forsæt var at henmyrde dette som det forrige. Imidlertid lod Presten hendes Madmoder skarpeligen tilsige, at hun skulde have flittig Opsigt med hende, saafremt, om andet skede, hun ei vilde anklages som Medvidere, hvilket og skede; og træffede hun hende i Fødselen, som ogsaa var i Dølgsmaal. Hun havde alt beredt en Strikke til dette Foster, som det forrige, men blev paa denne Maade forekommet af Madmoderen, saa det maatte for Lyset; var dog saa forbunden, at det strax ved Døden afgik. For 3 Aar siden døde sal. Lars Olssøn, hendes Husbonde, og en Fremmed ved Navn Nils Jenssøn kom igjen til Gaarden, hos hvilken samme Nille igjen blev i Tjeneste. Da begyndte hun sit forrige Levnet paany med en Fin, som samme Mand havde leiet til Sommerarbeide, saa han fandt dem ofte ubluelig tilsammen og maatte derover strax skikke Finnen fra sig. Herover er hun altid formanet af sin Sjælesørger, hun mere skulde tænke paa det evige end det timelige, og dersom hun vidste sig skyldig i saadanne misdædiske Gjerninger, hun da i Jesu Navn skulde bede Gud om en sand Bekjendelse og redde sin Sjæl fra den evige Fordømmelse. Guds gode Aand har ogsaa omsider hos hende arbeidet, saa hun utvungen og godvillig er gaaet til en sandfærdig Bekjendelse, ligesom Bygderygtet var og end grovere, saa det maatte størle Haaret paa et retsindigt Guds Barns Hoved, som hørte hendes mordiske, utugtige, ubluelige og meget forargelige Levnets Adfærd, hvorover hun nu og er overleveret i Øvrighedens Hænder at lide Dom for sine Misgjer-
