de til denne afsagte Dom haver havt. Befaler dennem imidlertid udi guddommelig Beskjærmelse.
- Kjøbenhavn d. 7de April Anno 1688.
U. F. Gyldenløve.
- Udenpaa var skrevet:
Ædle, hæderlig og høilærd, saa og velforstandig Hans de Fine, Lagmand over Nordlandene, Magister Jens à Møinichen, Provst, og Christen Jenssøn Hveding, Sorenskriver der sammesteds, venligen tilhænde.
Da haver vi os underdanigst forsamlet paa Stegen den 18de Juli samme Aar samme Hans høie Excellences naadige Befaling at fuldbyrde, hvor da befandtes, at et Kvindfolk ved Navn Nille Jensdatter, som længe haver været i Bygderygte om (ɔ: for) sit onde Levnet udi Menigheden med Letfærdighed og Barnemord, hvorom hun ofte af hendes Sjælesørger haver været advaret og formanet i mange Aar, dog forgjæves, indtil nu udi November Maaned sidst forleden, da Presten paany efter mundtlig Conference med Provsten haver taget hende for sig igjen, hvor hun efter lang Imellemtale omsider, der hun fornam, at Presten stundede til det Sted, hvor Fosteret skulde have været nedgravet, rent ud gik til Bekjendelse sig at have avlet Barn og myrdet det. Hun sagde og fremdeles: “Det gjør ikke gode at gaa did; thi Benene tog jeg derfra i Vaares og kastede i Havet.“ Hvilken Bekjendelse hun atter igjen vedgik for Presten og Medhjelperne tillige, og siden ophermede (d. e. gjentog) det samme for Fogden i Mænds Nærværelse. Hvorpaa hun da er paagreben og ført for Retten, hvor hun, efterdi ingen flere Prov haves kunde (thi Manden, som hun havde avlet Fosteret med, var alt længe tilforn død)
