2. At hannem befales at drage til Eder og falde
i Knæ for Eder og sige Eder, at I skal fare fort med
al Alvorlighed at straffe Synd og Ondskab, thi Herrens
Dag er snart for Døren – dermed haver Spøgelset
søgt at friste og fange Eder udi sine Snarer, idet I
først skulde annamme guddommelig Ære og Knæfald,
det end Englene aldrig haver villet have af noget
Menneske, dernæst at I skulde indbilde Eder noget om
Eders Embedes Forrettelser, for det tredie, at I skulde
efter dette Syn og Aabenbarelse prædike Herrens Dags
Tilkommelse og ikke efter Skriftens Ord, som noksom
forklarer os det, at Herrens sidste Tid og Time er nu
for Døren.
3. At hannem er befalet at reise til Provsten og mig, dersom hans Ord og Beretning blev ikke anseet hos Eder, – derudi haver Spøgelset søgt at ville sætte en Farve og Anseende paa sin Aabenbarelse og autorisere den for den enfoldige Almue.
4. At Spøgelset aabenbaredes med et hvidt bredt Skjæg er et visse Tegn, at det hverken haver været en god Engel, ei heller Gud selv. Thi angaaende Englene, da saa ofte de udi synlig Skikkelse ere aabenbarede, ere de seet udi en ung Karls Lignelse. Læs herom alle apparitiones angelicas[1] udi den hellige Skrift. Angaaende Guds Syner, da (Dan. 7) aabenbaredes Gud Fader for Daniel som den, der var gammel, men det er langt fra Daniel, at han siger, enten at han havde Mund eller Skjæg. Der aabenbaredes og Guds Søn ligesom Menneskens Søn, men det nævnes ikke af Daniel, enten han havde Skjæg eller ikke, enten han var hvid eller af anden Farve Acta 9 [Apostl. Gjern.]
- ↑ ɔ: Engle-Aabenbarelser.
