aabenbaredes Christus for Saul og det udi saadant et vigtigt Erende, som noget Erende kunde være, dog meldes der hverken om nogen Gestalt eller om noget Skjæg, saa de gamle Patres[1] derfor ikke urimeligen haver sluttet: Qvotiescunqve angelus barbatus apparuit, diabolus apparuit.[2]
5. At Klokkeren, efter denne Apparition var overstanden, befandt sig siden bange og forskrækket, er og et vist Tegn, at det ikke haver været et godt Syn; thi altid, hvor gode Engle haver aabenbaret sig, haver de efterladt god Trøst, Tillid, Frimodighed og Forsikring udi deres Hjerter, for hvem de ere aabenbarede.
Efter saadan Beskaffenhed er Klokkeren her bleven undervist om det Bedrageri og Forførelse, som ligger skjult under det Syn, hannem er forekommen, saavel og, at bede Gud hjerteligen, aarle og silde, at han vil bevare hannem fra saadant Spøgeri ydermere, paa det han ikke derved skal forledes fra Guds Ords Sandhed, hvilket er et vist og fast Ord, og forledes til løse Syner, Drømme, Aabenbarelser, hvilke ere kraftige Vildfarelser til at tro Løgn, paa det han maatte blive fordømt. I bør derfor have flitteligen Opsigt med ham saavelsom med den hele Menighed, hvilken mere skal hænge sig til saadan Spøgelse end til Ordsens Prædiken, at advare dennem for saadan Bedragelighed og efter den Anledning, Eder her givet er, vise dennem, hvorudaf de skal kjende, at dette haver været et falskt og forførerisk Syn, samt og tilholde dennem, at de intet tror eller agter af alt det, som dennem kan forekomme enten
