at der jeg den 3die Juli i nærværende Aar 1669 ved Middagstider Kl. ungefær 11 om Dagen skulde ro fra en Gaard, kaldes Søndes [ɔ: Sundnes], hjem til mit Hus, som er ungefær en Fjerding Vei, – da, som jeg kom til det Nes, som man tager ind i Fjelbergs Sund, haver En, staaende paa samme Nes, ungefær 5 eller 6 Favne fra Baaden, raabt til mig og sagt: “Holdt, Mand! Ro ikke saa fast.“ Sagde saa strax: “Tror du paa Gud?“ Hvortil jeg svarede med stor Forskrækkelse og Banghed: “Jeg tror paa Gud og min Frelsere Jesum Kristum.“ Siden sagde han til mig: “Drag strax hjem til dit Hus og gjør med Kvinde, Børn og Tyende en alvorlig Bøn til Gud og sjung den Psalme: “Nu bede vi den hellig Aand“, og naar du det haver gjort, skal du strax drage til Sognepresten og der falde paa Knæ og sige hannem, at han alvorlig skal blive ved at straffe Synd og Ondskab; thi Herrens Dag er snart for Døren. Og dersom han ikke vil tro dine Ord, da skal han forsende dig til den, som høiere er, og dersom han det ikke vilde tro, da skal du forskaffes til den, som er over hannem.“ Saa forsvandt han for mig og ligesom opløst imod Luften. Hans Skikkelse var ganske hvid og med hvidt bredt Skjæg. Saa forføiede jeg mig strax til mit Hus med stor Forskrækkelse, Banghed og Graad, bad og sang, ligesom han befalede mig og drog saa strax med min Kvinde til min Sogneprest og forkyndte dette. At jeg dette baade haver seet og hørt, saaledes som det her andraget er, bekjender jeg med min egen Haand, saa sandt hjælpe mig Gud og hans hellige Evangelium Dette haver jeg og for Provsten Hr. Elias i Skaanevik berettet sandfærdigt at være. Af Skaaneviks Prestegaard 26de Juli 1669.
Samuel Christenssøn“.
