Grundlovsforslaget er i sin Helhed saalydende:
„Til Rigsdagen i Eidsvold den 10de og efterfølgende Dage i April 1814.
1. Souverainiteten benegtes; derimod antages Christian Frederiks Regentskab ved Siden af et Norsk Raad; ingen Dansk eller Udlænding maa have Noget at sige ved Regjeringen, uden Professorer og Doctorer, og ikke engang disse, uden de i Særdeleshed have aflagt Prøve paa Retsind og Patriotisme.
2. Vi ville udbede, at Prinds-Regenten ei tager flere Embedsmænd i sin Tjeneste, end som Landet, efter dets Skyldsætning paa en rimelig Maade, er i Stand til at betale dem. Det er altid et Onde for Regenten og ligesaa for den Skatskyldende, at Udgifterne overstige Indtægterne; thi da maa Papiirmynten forøges, og Landets Gjeld formeres.
3. Trykkefriheden er til Regentens og Landets Bedste; thi ved den kan den Regjerende altid faa vide Nationens Ønske, der er en Rædsel for den Uretfærdige, og den vil forebygge mange Misbrug og isvanggaaende Uordener. Skulde der findes Nogen, der skrev uanstændigt, da vilde denne finde Løn ved Nationens Mishag; aldrig vil en retskaffen Mand være bange for Trykkefriheden, det er kun Lurendreieren, der modsiger denne. Trykkefriheden er altsaa en Ting, som vi eenstemmig begjære af vor Prinds-Regent.
4. Præste- og Konge-Tiende, som er private Eiendomme og ei tilhøre Prinds-Regenten, maa betales i Navne-Værdi og ei i Sølv-Værdi, og iøvrigt rette sig efter Coursen, men aldrig overstige Navne-Værdi.
5. Vores Gaarde, som vi med Ret og Skjel have arvet af vore Forfædre, udbede vi underdanigst ikke
