maae opmaales; thi, naar en Anden har Ret til at opmaale min Eiendom, da ophører min Ret til Eiendommen.
6. Sølv-Værdien til en ny Bank, som er tagen i vore Gaarde, bede vi maa bortfalde, da det er Indgreb i Eiendoms-Retten.
7. Gager og Pensioner bør betales i Forhold til Individets Formues-Forfatning.
8. Intet Land behøver bedre at opmuntres til Jordbrugets bedre Drift end her. Sidste og flere Aar beviser dette alt for vel; naar Landmandens talrige Classe er velhavende, er ogsaa Regenten det; forresten udrettes ikke Stort med overflødig aflagte Embedsmænd, naar den simple Classe er forarmet. Lidet eller intet Korn skulde Norge behøve af Fremmede, naar man har Tid til Jordens Opdyrkning, og saaledes tør vi haabe ved Freden, at Mynstringerne i Henseende til den lange Tid blive formindskede, og paaseet i Særdeleshed, at de ei blive holdte i Aanne-Tiden.
9. Hver Præst maa især paasee i sin Bygd, at derfra ei udgaae Betlere; dette er Aarsag i, at vi eie Skurke og lade Folk.
10. Som en ufravigelig Regel fordres af hele Nationen, at naar Rigsdagen igjen og for Eftertiden samles, at Hver, som har Lyst og Evne, kan møde, imod at han selv paa egen Regning opholder sig, og at hans Stemme maa gjælde. Valgene iblandt Bondestanden ere nu saa ... Præsten foreslaaer gjerne den, han ynder, og hvem af Almuen, som siger derimod, vil han sige idetmindste er et uroligt Hoved. Om nogle Præster gjøre, hvad Pligt og Ret fordrer, det er derfor uvist, om alle gjøre det.
11. Landkræmmernes Betjeninger maae ophøre.
