Løshed i Tale, Løshed i Skrift, Løshed i moralsk Vandel“ som hans mest fremtrædende Kjendetegn. Men om end personlige Motiver noksaa meget tør have spillet ind, maa hans Maal dog altid siges at have været et og det samme. Der er ved denne gaadefulde Karakter mange Træk, som tyder paa en ubændig Energi og en høi Grad af Helstøbthed, som man ellers ikke finder hos en Bonde i hine Dage, og som maatte gjøre ham selvskreven til at blive en Almuetalsmand i Tidens Stil.
Hvem skulde have troet, at den Mand, som i 1818 arbeidede for Enevoldsmagtens Gjennemførelse, i Begyndelsen af 1814 havde fremsat et Grundlovsforslag, som indeholdt ikke blot P. P. Soelvolds, men selv 1860-Aarenes Bondevenforeningers politiske System i kondenseret Form? Og dog er dette Tilfældet.
Blandt de Grundlovsforslag, som ad privat Vei blev Rigsforsamlingen paa Eidsvold forelagte, findes der flere, som hidrører fra Bønder. Disse røber, paa faa Undtagelser nær, samtlige en høi eller høieste Grad af politisk Umodenhed, og man ved, at et yndet Præservativ mod den Kjedsomhed, som paa enkelte Dage greb Rigsforsamlingens Medlemmer, var Oplæsningen af et eller andet af disse Aktstykker.
Til Undtagelserne hører det Forslag, som her skal gjengives, og som tidligere har været trykt i Storthingsforhandlingerne for 1814. Formen lider under en høi Grad af Ubehjælpelighed, og Begrundelsen af de forskjellige Sætninger er ofte høist uklar. Men ingen vil dog bestride, at vi her har for os et klart politisk Program, et gjennemtænkt System, skjønt det i og for sig er saa snevert, som det overhovedet er muligt.
