Side:Øverland - Af Sagnet og Historien.djvu/200

Dog naar den Vise staaer alene,
Give kun Omstændigheder bedste Raad.
Saaledes stod Danmarks og Norges Konge.
Da, omspændt af en overmægtig Fiende,
Forraadt af sine nærmeste Frænder,
Han i Europas Skræk fandt sin eneste Tilflugt.
Vel lovede Garderige Hjelp, ja Hævn:
Vel blev Svearige tvungen til en kort og troløs Fred:
Bretland vilde nøies med den bedste Deel af sit Rov,
Lade skaante Rettigheder gjelde som Belønning
Naar Pagten brødes, det selv havde tvunget os til at indgaae.
Men Kongens Troskab og Standhaftighed blev regnet til Forbrydelse
Venner og Fiender sammensvore sig paany:
Frederik truedes med Norges, og Norge med Frederiks Tab.

Derfor fægte vi under Hans Banner med Mod og Bestandighed
Lide med Taalmodighed og Haab,
Thi vi fægte for Gud og den gode Sag.
Høste vi deraf end forresten kun denne Frugt,
Tidt, som nu, at feire Frederik den Sjettes Fødselsdag.

Fienden høre Gjenlyden af vor Fryd og fortvivle.
Norges Universitet, Frederiks Stiftelse –
Et Foster af vore Trængsler,
En ædel Plante, som,
Hvor ingen saadan forhen groede,
Paa den afbrændte Grund fremsvirer –
Skal i denne Anledning for første Gang opløste sin Stemme
Ved en af dets Medlemmer
Etatsraad og Professor Treschow, Ridder.
Som skal stræbe at oplyse,
Sammenhængen mellem Kongens og Landets Vel.
Til denne Fest, den 28de Januar Klokken 12,
Paa Kathedralskolens store Høresal,
Indbyder det academiske Collegium
Alle Videnskabernes Velyndere og Venner;
Deres unge Dyrkere paalægger det denne Pligt.