paa.“ Raadstueporten blev staaende aaben; om Morgenen var Ole borte, og man hørte aldrig mere til ham.“
– Saavidt Fru Dunker.
I Hovedsagen er Fruens Fortælling stemmende med den historiske Sandhed, og i et Par Punkter til kommer den saa temmelig nær op til den. Men i alle Enkeltheder forøvrigt er der saa mange Unøiagtigheder og Uoverensstemmelser tilstede, at man skulde fristes til at tro, at der omtrent paa en og samme Tid maatte være indgaaet to saadanne Giftermaal, begge i Strømsø Kirke og begge velsignede af Presten Hesselberg.
Fuldt saa galt er det dog ikke.
Men lad os se paa, hvorledes Presterne Hesselberg og Strøm har fremstillet Sagen. For Kortheds Skyld skal deres omstændelige Beretninger omskrives saa kortfattet som muligt.
– Den 3die November 1781 blev Jens Anderssøn Opsal og Pigen Anna Kristine Mortensdatter ægteviede i Strømsø Kirke.
Bruden var en noget til Aars kommen Jente fra Hedemarken, der i et Par Aars Tid havde ernæret sig som Væverpige der paa Stedet.
Brudgommen var en ung, vakker, rask og dygtig Karl, som i nogen Tid havde været i Tjeneste som Kusk og Gaardsdreng hos Justitsraad Gram, hos hvem han havde opnaaet en høi Stjerne. Han var den ædrueligste, flittigste og mest paapasselige Tjener, som Justitsraaden havde havt, derhos nævenytten og hændig til at udføre, hvad der udkrævedes af Tømring, Snedkring o. s. v. Det eneste, Justitsraaden havde at udsætte paa den vakre Jens var, at han var formeget Hjerteknuser overfor sine kvindelige Medtjenere; det hændte nemlig, ret som det var, at disse i Skinsyge
