I 1742 foretog Linnés Discipel Pehr Kalm en naturvidenskabelig,
Reise i Baahuslen og Vestergøtland og i sin Skildring af denne
som han udgav i Dagbogsform i 1746, kommer han ikke sjelden ind
paa «gräsmarken» og dens Ødelæggelser.
Den 18de Juli opholdt han sig i Tanum. Her havde Græsmarken om Vaaren overalt gjort en ubodelig Skade paa Engene, hvor den var optraadt i utrolige Mængder. „Ingen Bod vidste de her paa Stedet boende imod den. Somme mente, at den om Vinteren gjemte sig nede i Jorden; andre troede, at den var kommen ned fra Skyen, da man om Vaaren havde seet den ligge paa Sneen.“ Kraaker og Kaier havde her hakket op Græsbunden, i hvilken Ormene havde forstukket sig.
Den 19de Juli, da han var i Omegnen af Strømstad, noterede han, at Ormene ikke havde tilføiet Engene nogen Skade, men angrebet Agrene; efter en sterk Regnskur var de imidlertid forsvundne.
I Kville Pastorat, hvor Kalm opholdt sig den 18de August, havde man gjort forskjellige merkelige Iagttagelser om Græsormen. Medens den nordenfor Uddevalla var optraadt i forfærdelige Masser, havde man søndenfor Byen saa godt som ikke vidst noget om dem at sige. Sogneprestens Tjenestegut var gaaet ud for at vende en Væv, som var lagt paa Bleg. Han blev da var, at der laa smale Orme paa den og rystede dem af; men han merkede, at der kom andre i Stedet, og da han skulde se efter, opdagede han, at de kom ned fra Skyen. Mange Bønder sagde ogsaa, at de kom fra Skyerne med Hagl, og at de faldt ned paa Hatterne. Merkværdigt nok havde man aldrig fundet disse Orme i Udmarken, bare paa Græsengene, endda disse var af samme Græsslag. Man havde seet dem gaa langs efter Agerrenerne, men de havde sjelden angrebet Kornspirerne. Deres Optræden kunde være høist forskjellig. Saaledes kunde de paa en Gaard findes i en ustyrtelig Mængde; paa Nabogaardens Eiendele var den ikke engang at spore. Derimod kunde den paa den næste Gaard igjen optræde i Mængde. Man havde iagttaget, at Ormene under den tiltagende Tørke havde søgt hen til Bække og Vasdrag hvori de saa var omkomne. De, som var igjen, blev dræbt af et koldt Regn, som fulgte paa.
I Foss Pastorat, hvor Kalm opholdt sig den 24de August, havde man vel ogsaa nogle Aar tidligere observeret Græsormen; men den par dog optraadt i ringe Antal og havde ingen Skade anrettet for i 1741 og 1742; men da lagde den sig over Engen fra den ene Ende
