kaldelse til at falde den retfærdige Gud i Hænderne til at formilde hans retfærdige Vrede og afvende Landets velfortjente Plage.
Udi inderlige og idelige Forbønner til min Allernaadigste Konges evigvarende Velsignelse forbliver jeg
udi allerdybeste Underdanighed Allernaadigste Arve-Konge og Herre Deres Kongelige Majestæts allerunderdanigste Tjener og uafladelige Forbeder Niels Dorph.
Christianiæ Bispegaard d. 9de Juni 1742.
Under 6te Juli næstefter udgik der til Biskopen over Akershus Stift i Overensstemmelse med dennes Forestilling et Reskript om Afholdelse af en extraordinær Bededag.
I den sterkttroende Tidsalder vilde man ogsaa have seet de haandgribeligste Beviser paa Himmelens naadige Bønhørelse.
I sin „Norges naturlige Historie“ II, 73 ffg. afslutter Erik Pontoppidan nemlig sin Beretning om Landeplagen med følgende karakteristiske Træk:
„En Ting maa endnu tilføies efter velærværdige Hr. Ole Tidemand, Stiftsprovst her i Bergen, hans Beretning, nemlig, at da man i Stokke Prestegjæld i Jarlsbergs Grevskab havde gjort offentlig Kirkebøn mod disse skadelige Orme, saaes de at sanke sig i store Hobe og at krybe til de nærmeste Vande, hvor de druknede sig, og efter den Tid ikke fandtes mere“.
Kilderne er angivne i Texten.
Ogsaa Baahuslen sees at have været herjet af Landeplagen saavel i det nævnte som i det foregaaende Aar.
