Side:Øverland - Af Sagnet og Historien.djvu/169

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

dets Synder hjemsøgt dette mig Allernaadigst anfortroede Stift med Jordens Misvæxt og paafølgende dyr Tid og Hunger for Stiftets Indbyggere, haver Deres Kongelige Majestæt Allernaadigst forsynet Stiftet saavel med Sæd til Agrene som Indbyggernes Livsophold, for hvilken Deres Kongelige Majestæts faderlige Omsorg det ganske Stift efter allerunderdanigste Pligt velsignet Deres Kongelige Majestæt.

Allernaadigste Arve-Konge og Herre! Jeg drister mig til udi allerdybeste Underdanighed at anmelde Deres Kongelige Majestæt, at den retfærdige Guds Vrede endnu vedvarer ved Landets Hjemsøgelse udi dette Aar ved Plage af onde og usædvanlige Orme, hvilke udi ubeskrivelig Mængde saaledes fortærer Engemarkerne, at Indbyggerne, paa de fleste Steder intet og paa mange Steder lidet kan vente at indhøste af Græsningen til Kreaturernes Ophold udi næstkommende Vinter, og derhos det befrygtes, at samme onde Orme kunde efter Engenes Fortærelse lægge sig tilsidst paa den opvoxende Kornsæd samme at fordærve, dersom Fordærvelsen ikke naadeligen af Gud maatte afvendes. Men efterdi Gud i Vrede tænker paa Barmhjertighed, efter hvilken han baade kan ganske afvende og naadeligen formilde Plagen, naar Landets Indbyggere ved alvorlig og hjertelig Bøn indfalder til ham, da drister jeg mig til udi allerdybeste Underdanighed at bede, at min Allernaadigste Konge vilde allernaadigst anordne og befale en extraordinær almindelig Bededags Holdelse i Landet, paa hvilken Indbyggerne maatte overalt samles til Gudstjeneste med inderlig Bøn og Paa-