Den tre Gang’ er brændt udaf Torden;[1]
ved Fiendernes Vold til Hestenes Stold
den ogsaa forandret er vorden.
En skadelig Skade Fyrbrændere var,
som tændte i Taarnet stor Hede,
der han udi Næbbet Ildkvister opbar
og lagde dem udi sit Rede,
hos Alteret frem en Svale sit Hjem
ei kunde til Ungerne lede.[2]
Du haver og været paa Røveres Krog
som dine Mobilier toge,
din Jachin, din Boaz, din’ Klokker de tog,
med dennem af Landet de droge,
men din Alabast og Marmor med Hast
Vandbølgerne stykkevis sloge.
Tre Ting Augustinus sig ønskte at se:
sin Jesum, sin Paulum, Roms Ære.
O, kunde mig nogen det fjerde bete,
jeg vil det med Længsel begjære,
at se udi Flor Domkirken, hvor stor
og prægtig dens Bygning monn’ være!
For nitten Aar siden er Taarnet omblæst,
hvis Høide mod Skyen sig vendte,
det knustes om Natten ved Storm udaf Vest,
- ↑ Nemlig 3die April 1328, 2den Juli 1431 og 5te Mai 1531. For fjerde Gang antændtes Kirken af Lynild den 25de Januar 1719.
- ↑ Sagn herom lever fremdeles i Trondhjem. Sandsynligvis sigtes der til en Begivenhed, hvorom det i annalistiske Optegnelser heder: „1593, December 19 havde en Kirkerøvere udlagt nogen Ild opover Liberiet i Sør under Taget, men dog af Guds Beskjærmelse blev slukket, der det allerede begyndte at optændes, saa at Tjæren randt ned af Taget. Og der de fattiges Penge skulde tages ud af Blokken og stiftes iblandt dem, var der ei mere end 1½ Mark af et Aars Oppebørsel, hvor man ellers kunde faa 30 eller 40 Mark, og fandtes der et Spunds af Træ i Hullet“.
