13000 Rdlr.) alt for store til, at Regjeringen skulde forhaste sig med at fatte nogen Beslutning. Først den 4de Juni 1708 blev Biskopens Andragende indvilget saaledes, at 1000 Rdlr. aarlig af de finmarkske Kirkers Indkomster skulde komme Trondhjems Domkirke til Gode.
Men Sagen var nu engang bragt paa Bane og havde fundet adskillig Tilslutning blandt Domkirkens Menigheds Lemmer, saa man kun ventede paa en gunstig Leilighed til at faa den sat igjennem, og denne syntes at skulle frembyde sig, før nogen havde ventet.
Onsdag den 1ste August 1708 udbrød der sent om Kvelden i Lars Withes Gaard i Krambodgaden Ildløs, idet det ved en Tjenestepiges Uagtsomhed fængede i en Brændevinskjedel. Byens Slukningsredskaber var i fuldstændig Ustand, Brandmesteren var allerede døddrukken bragt i Seng, og der hengik et Par Timer, før en Sprøite kom frem til Brandstedet. Men da havde Ilden allerede grebet saa vidt om sig, at den spottede ethvert Slukningsforsøg. I Løbet af Natten og den følgende Formiddag blev ikke mindre end 459 – efter en anden Opgave over 500 – Huse et Rov for Luerne. Hele Byen med Undtagelse af nogle Gaarde i Sanden strøg med. Blandt de afbrændte Bygninger var baade Vor Frue Kirke og Domkirken; dog havde den første uden Sammenligning lidt mest, saa der ikke var stort andet end Murene, som stod igjen. Da Ulykken indtraf, var Biskopen og Stiftsbefalingsmanden netop fraværende paa en Kirkeinspektionsreise i Nordlandene. Men de Bestræbelser, de havde gjort for Domkirkens Reparation, havde fundet fuld Tilslutning hos Menigheden. Inden en Uge var hengaaet, havde Domkirkens Prester, Gert Bonsach og
