Om Eftermiddagen døde Knut. Nogen Tid efter
indfandt hans Søster Steinvor sig hos Fogden for at
klage over, at Lidvor med Svig og List havde taget
hendes Broder af Dage. Det var vistnok fra hendes
Side et endeligt Opgjør af et Mellemværende med
Lidvor fra ældre Tid, – af hvad Art er ikke vanskeligt
at læse mellem Linierne i Akterne.
Paa Hjemthinget stillede Lidvors Sag sig meget ugunstig. Sorenskriveren Kornelius Paus saa i Drabet et overlagt Mord og dømte ham overensstemmende med Loven til at have sin Hals forbrudt.
Lidvor sad imidlertid i Arrest hos Lensmanden Kristopher Fredrikssøn Blom paa Bjaaland. Da han hørte, hvilken Vending hans Sag tog, rømte han en vakker Dag og var borte hele Sommeren. Først da det lakkede mod Jul, indfandt han sig hos Lensmanden igjen. Sagen havde først været indanket for Skiens Lagthing til Sommeren 1705, men blev ikke taget under Behandling før det følgende Aar. Lagmanden David Gørrisen Klim stadfæstede da Underrettens Dom. Baade Bygdefolket og Autoriteterne synes at have næret Medynk med Lidvor, og man traf derfor adskillige Anstalter til at faa hans Dom formildet. Men da nu ogsaa Overhofretten i nogen Tid efter dømte ham skyldig, maatte Retten have sin Gjænge efter Lovens strenge Bogstav.
Fremstillet efter Akterne blandt „Norske Indlægge“ og Overhofrettens Protokoller i det norske Rigsarchiv.
